Babywearing – vikle, sele og in-between

En af de ting, I har haft flest spørgsmål til ovre på Instagram de sidste femten måneder, har været de forskellige vikler og seler, jeg har båret Oskar i. Vi har også været igennem nogle stykker efterhånden, og i stakken har jeg nogle jeg glæder mig til at bruge igen, nogle jeg ikke kommer til at bruge igen og så er der selvfølgelig alle dem, jeg ikke har prøvet, men er vildt nysgerrig på til næste barn en dag. Det første vi brugte med Oskar, var en bæresele fra Stokke (som jeg fik i gave, så reklame). Den var vildt nem at bruge og den redede virkelig mange gåture, hvor han ab.so.lut! ikke ville ligge i barnevognen – desværre var...

Secondhand til de mindste

Måske min nye yndlingshobby – secondhand shopping til Oskar. Vi er oppe på omkring 70% genbrug i hans garderobe as we speak og tallet vokser bare. Der er så mange fordele ved at shoppe genbrug til børn, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte. Miljøhensyn er en kæmpe bonus for eksempel! Og det må efterhånden også være løbet godt op, hvad jeg har sparet på tøjkøb – bodyer og bukser giver jeg i snit 15-20 kr/stk for, tror jeg, og hans regnsæt fik jeg for 25 kroner. Derudover synes jeg, at man slipper en del af den der “åååh nej, græspletter på de dyre bukser og figenstang i den dyre trøje”. Ikke fordi, man ikke skal passe på...

Vuggestuestart og en indre konflikt

I mandags havde Oskar første dag i Vuggestuen. En dag jeg har haft ondt i maven over siden engang i efteråret, da det gik op for mig, at Oskar faktisk skulle i vuggestue på et tidspunkt. Først var det nemt at skubbe tanken til side – jeg var på barsel og der var vildt lang tid til. Og det er jo bare sådan det er. Tiden gik og det kom tættere og tættere på. I december blev det meget virkeligt, da vi blev tilbudt en plads, som vi endte med at takke nej til og så skubbede jeg tanken væk igen – altså indtil det blev januar, der var nogle uger tilbage af barslen og vi fik endnu et tilbud....

Tankemylder om institutioner og adskillelseskultur

Selvfølgelig sker der noget med én, når man bliver mor. Prioriterer forandres og forskubbes, for der er pludselig noget, der er langt vigtigere end en selv. Det er en kæmpe kliché, så det er ikke fordi, jeg ikke havde hørt om det, men jeg var alligevel ikke forberedt på, hvordan det føles, når ens (indre såvel som ydre) verden i den grad forandrer sig. Jeg har snakket lidt om det herinde, men det er intet i forhold til hvor meget det fylder for mig, det her med om Oskar skal i vuggestue. Vi blev tilbudt en plads tilbage i december, som vi endte med at takke ‘nej’ til med den største ro i maven (det skrev jeg om her). Havde...

Skal Oskar i vuggestue?

Det var hands down det emne, jeg fik allerflest spørgsmål om, da jeg kørte en lille spørgerunde på Instagram mellem jul og nytår: Skal Oskar i vuggestue? Min barsel slutter om nogle uger og midt i december fik vi tilbudt en vuggestueplads til ham. Når man får tilbudt sådan en plads, har man en uge til at gå ind og takke ja eller nej tak, og jeg havde simpelthen den største knude i maven over at skulle sige ja – det føltes bare forkert. Så længe jeg kan huske, har jeg undret mig over, at man i vores samfund, får så lidt tid sammen med sine børn, mens de er helt små – at normalen er, at man afleverer børnene...