reklamelinks: 1: Kavat 2. Citrouille et compagnie 3. Dr. Martens 4. Cacharel 5. Citrouille et compagnie 6. André

Så er der kun få timer tilbage, før kalenderen siger oktober, og den Indian Summer, som jeg gik og ventede på, kom ligesom aldrig rigtig… Til gengæld er vi lagt ned på skift herhjemme med både snot og halskriller, så jeg er så småt ved at acceptere, at jeg skal til at pakke støvlerne og uldtøjet frem igen. Og at jeg er nødt til at finde et par overgangsstøvler til Oskar, der er varmere og mere vandtætte end sneakers, men ikke lige så varme som de forede vinterstøvler, jeg skal smide penge efter om nogle måneder…

Langt det meste af Oskars tøj er second hand, men lige sko kan jeg godt lide at købe fra ny, for selvom genbrug kan meget, så kan jeg ikke lide tanken om hvis skoene nu er slidt skævt på en eller anden måde – det føles forkert, når han stadig er så ny i hele det der med at gå. Long story short, har jeg fundet seks par her, som jeg er ret varm på. Måske allermest nummer 3 – I mean, bittesmå Dr. Martens?!

Jeg har haft Oskar med i forskellige fysiske butikker for at prøve støvler, så jeg kunne finde ud af størrelse og model. Oskar har en lidt bred fod, tror jeg – det er i hvert fald virkelig svært at få hans fødder i chelsea boots – så selvom jeg virkelig elsker det lille spøgelse på støvlerne fra Citrouille et Compagnie, så tror jeg, at jeg skal gå efter snørebånd eller velcrolukning, så bredden kan justeres bedre. Det taler i øvrigt også for de små Dr. Martens – men har nogle af jer mon erfaringer med det mærke til børn? Jeg har nemlig hørt, at det trækker tænder ud at gå voksen-versionen til.

Generelt må I faktisk virkelige gerne byde ind, hvis I har gode (eller dårlige) erfainger med sko til de små størrelser. I er så mange seje mødre, der følger med, så I må sidde med en kæmpe viden! Del den! Jeg synes stadig, at det er svært at gennemskue både hvad man har brug for, og hvornår skoene er for små eller for store. Ha.

Reklame for BGA Nordic

Kender I BGA Nordic? Det var søde Pernille Bøgh, der introducerede mig til shoppen for et års tid siden, tror jeg, og den er altså en anbefaling værd! Det er primært rammer jeg har købt derfra, for de har et helt sindssygt stort udvalg – også af de skæve størrelser, man ellers aldrig kan finde uden at skulle have det specialfremstillet. Jeg er mest på rå egetræsrammer eller tynde sorte rammer, men er man til fest og farver er det der også – det kunne for eksempel være cute til et børneværelse, tror jeg.

Det er også hos BGA Nordic, at jeg har købt mine albums til de allerbedste familiefotos (for helt ærligt, det er sjovere end at flippe gennem mobilen). Så ja, jeg har været forbi mere end et par gange, men det var faktisk først i forbindelse med samarbejdet her, at jeg fik kigget nærmere på deres spejle, hvor udvalget er næsten lige så godt, som på rammerne. Specielt de helt simple spejle, som dem på collagen, synes jeg ellers aldrig man kan finde nogen steder – i hvert fald ikke, hvis man gerne vil kunne betale for dem. Det store helkropsspejl mangler jeg virkelig ofte, så når jeg engang flytter fra lejligheden her (hvor der ikke er plads nogen steder), er det selvskrevet! Det runde kunne jeg godt se på et badeværelse, både her hvor jeg bor nu, hvis vi ellers måtte skifte det ud, men i særdeleshed over vasken på et nyt, fint badeværelse. Helt simpelt og fint.

Reklame for Poster Store

Det er det samme hvert år: Sommerferien kommer og går, hverdagen vender tilbage og så kommer rastløsheden. Der skal ske noget! Jeg rydder altid rigtig meget op på det her tidspunkt – noget smides ud, en masse sælges videre… Nåja, og så skal der jo altså noget nyt til i både indretning og garderobe.

I denne omgang er det væggene, der har fået en overhaling i samarbejde med Poster Store og det er simpelthen så vildt, hvad det kan gøre ved én, at det er noget nyt, der fanger øjet. Og ja, så er plakater bare den nemmeste og hurtigste måde at ændre udtrykket i et rum, uden at sprænge budgettet. Specielt plakaten herover til venstre (den med træet og den gule cirkel) er jeg helt vild med, da den tilføjer lidt farve uden at larme – for som I måske har luret, er vi ret glade for de mere afdæmpede farver i indretningen herhjemme.

Hvis I selv står og skal skifte ud på væggene, så lur lige udvalget af fine posters – priserne er virkelig fine og med nana30 er der -30% at hente på plakater (minus ‘selection’-plakaterne) de næste to uger.

Som det bloggerbarn, han nu engang er, har Oskar også fået lidt nyt hjem, og både hvalerne og nutteræven er blevet peget på og snakket til siden de kom op. Med lidt held, bliver “Narhval” et af hans første ord. Det var virkelig sødt at se, hvordan han fulgte med, da Christian hang plakaterne op over hans seng – han har ikke sit eget værelse, så det er ligesom hans lille hyggekrog i soveværelset. Vi samsover stadig, men efter jeg har taget en side af, er han blevet virkelig glad for at kravle op og lege i sengen og pege på plakaterne. Det er i øvrigt også derfor, at de hænger så lavt – det gør det meget nemmere at pege og se, når man er et lillebitte menneske, der gerne vil trykke på de ting, man peger på. Men årh, hvor jeg glæder mig til at han en dag kan få sit eget værelse, så jeg for alvor kan begynde at lege med børneindretning – det er jo det hyggeligste i verden!

I stuen er det Vee Speers ‘Botanica‘, der er rykket ind – den er noget mere feminin end hvad jeg normalt falder for, men der er bare noget med den minimalistiske form på blomsterne og den ret dæmpede lyserøde, der virkelig spiller. Så mangler vi bare et nyt sofabord, en fedt gulvtæppe og at få styr på ledningerne under tv-møblet… Det er den eneste hage ved at begynde de her små indretningsprojekter – når man først ændrer på én ting, er det vildt fristende at forsætte med det ene og det andet!

Badeværelset har, som det sidste rum, også fået en lille upgrade. Det er i virkeligheden der, der er gjort mindst, fordi billederne bare er sat på hylden, men det er nok det rum, hvor forskellen faktisk er størst. For ud over, at det er hyggeligt at få lidt mere natur ind på fjerde sal i Århus, så minder billederne med græsserne og havet mig om stranden ved mit sommerhus – mit ultimative ‘happy place’ – så hele rummet giver mig pludselig en helt anden ro nu. Ret vildt, hvad billeder kan gøre.

En af de ting, I har haft flest spørgsmål til ovre på Instagram de sidste femten måneder, har været de forskellige vikler og seler, jeg har båret Oskar i. Vi har også været igennem nogle stykker efterhånden, og i stakken har jeg nogle jeg glæder mig til at bruge igen, nogle jeg ikke kommer til at bruge igen og så er der selvfølgelig alle dem, jeg ikke har prøvet, men er vildt nysgerrig på til næste barn en dag.

Det første vi brugte med Oskar, var en bæresele fra Stokke (som jeg fik i gave, så reklame). Den var vildt nem at bruge og den redede virkelig mange gåture, hvor han ab.so.lut! ikke ville ligge i barnevognen – desværre var det mest på turene, hvor jeg var afsted alene, så jeg har seriøst ingen billeder af den. Med en lille baby, der ikke kan holde sit eget hovede, var den langt mere overskuelig on-the-go end en fastvikle, men den sad aldrig vildt godt på min krop, så næste gang bliver det nok en strækvikle eller dimsen fra Studio Romeo (se længere nede) til det første stykke tid. I hvert fald, hvis det bliver en lige så tryghedssøgende (og tung) én som Oskar. Mere vikle, mindre vogn.

Det næste vi rykkede over i, var fastviklen – klart det bæreredskab, jeg har været gladest for og brugt mest. Min er den her fra Didymos i str. 6 og den kunne helt ærligt godt have været mindst en størrelse mindre, men det er udelukkende praktik. Det tog en masse forsøg at få den til at sidde lige i skabet hver gang, men når den sidder der, så sidder den der og jeg kunne bære Oskar i timer uden problemer, fordi vægten bare er fordelt så fint. Derudover ser det simpelthen så fint ud, synes jeg – der taber bæreselen altså lidt terræn ;).

Da Oskar var lige omkring 8 måneder, fik jeg (så reklame igen) en vikle-agtig ting fra Studio Romeo – den var I ret nysgerrige på og det forstår jeg godt! Det er helt simpelt bare to stykker stof, som man tager på i et kryds og så kan man lige laffe sin baby på plads foran. Nemmeste i verden! Al hyggen og pænheden fra viklen og nemheden fra en bæreselen. Den bærer ikke lige så godt som en fastvikle, men til de kortere ture (på under en time) fungerede den perfekt, ligesom den var det nemmeste i verden at have med på tur. Oskar er desværre for tung til den nu – den går vist op til omkring 10 kilo – men den kan virkelig anbefales!

Og hvad så nu? Det er desværre ved at være et godt stykke tid siden, at jeg har brugt fastviklen. Han sidder ellers stadig fantastisk i den, men på langt de fleste ture, vil han gerne ned og gå og så op og holde pause og så ned og gå… and so it goes. Og der er det altså besværligt at stå med seks meter stof hver gang – man kan godt, men jeg orker det ikke. Men han er stadig en tryghedssøgende type, der ikke gider lange klapvognsture, og hvad gør man så?

Jo, sidste skud på stammen er en bæresele fra Tula – en Tula Toddler, nærmere bestemt. Jeg var forbi Minikram i Århus for at prøve lidt forskelligt, og jeg havde egentlig mest en ringslynge i tankerne (fordi de er pæne), men da jeg fik Tulaen på, sad Oskar bare så åndssvagt godt, at jeg var nødt til at have den med med det samme. Han kan både sidde foran og på ryggen i den, og den fylder ikke specielt meget, når den er pakket sammen. Den sidder fantastisk på mig også – so far er det længste han har siddet i den lige over en time og det var intet problem.

Så det er status på bæreredskaberne lige nu. I må selvfølgelig endelig sige til, hvis I sidder med spørgsmål, og så skal jeg forsøge at svare. Er du gravid eller står med en lille, ny baby, så kan jeg kun anbefale at komme i gang med at bære – det er simpelthen det hyggeligste i verden og det giver så meget frihed at slippe for barnevognen! Er du i tvivl om hvilket bæreredskab, du skal vælge, vil jeg virkelig anbefale et smut forbi Kamilla i Minikram (eller nogen tæt på dig, der ved noget om babywearing). Det kan virkelig være en jungle at finde ud af, så det at prøve lidt forskelligt på og behovsafdække med en, der bare har styr på det – det er så fedt!

Og hermed punktum på et af de lidt længere indlæg.

reklame for Rexona

First of all: Hvor er det vildt, hvad en kvindekrop er i stand til! Jeg elskede at være gravid (det meste af tiden), fordi det var så vildt at kunne mærke det der lille liv vokse, uden at jeg gjorde noget. Min krop gjorde det hele. Jeg elskede også min krop, da jeg var gravid – jeg tror faktisk aldrig, at jeg har følt mig smukkere eller mere tilpas (og her ser vi igen lige bort fra det sidste stykke tid, hvor der ligesom ikke var plads til både mig og Oskar i min krop længere…).

Men når det så er sagt, så har vi altså haft vores kampe det sidste års tid, mig og min krop. Vi er ved at slutte fred, men jeg har altså lige skullet lande i en ny krop.

For ja, graviditeten var fin – men hvad så med efter fødslen? Ååårh, der sker altså noget med de der hormoner! Og efter fødslen var det ikke gravid-hyggeligt længere – det var, på godt jysk, bare træls. Fra den dag han kom ud, begyndte jeg at svede. Ikke sådan hele tiden, men til gengæld meget pludseligt. Ligesom det der “hot-flashes” kvinder i overgangsalderen taler om… Det ene øjeblik er alt godt, og to sekunder efter kan man mærke sveden springe frem over det fucking hele helt uden grund. Vildt mærkeligt! Det første stykke tid vågnede jeg faktisk af det om natten, fordi min dyne var drivvåd af sved – og hvis der er noget, man ikke orker som træt, nybagt mor, så er det altså at blive vækket, når ens baby sover…

Nå, nattesveden gik heldigvis i sig selv efter nogle uger, tror jeg, men de der pludselige svedture, de var noget mere stædige, og deodoranter, der var fine før, var altså pludselig slet ikke gode nok. Jeg skulle med andre ord på jagt efter noget nyt, og my god, jeg har været mange igennem! Så da Rexona spurgte, om jeg ville lave et samarbejde, var det virkelig nemt at takke ja til – det er nemlig et af de få brands, der faktisk har fungeret for mig det sidste års tid, da jeg pludselig blev en af dem, der sveder meget.

De er heldigvis ved at falde til ro, hormonerne, og jeg synes, at det er længe siden sidste hedetur, men deoen holder jeg altså fast i lidt endnu.