Babywearing – vikle, sele og in-between

En af de ting, I har haft flest spørgsmål til ovre på Instagram de sidste femten måneder, har været de forskellige vikler og seler, jeg har båret Oskar i. Vi har også været igennem nogle stykker efterhånden, og i stakken har jeg nogle jeg glæder mig til at bruge igen, nogle jeg ikke kommer til at bruge igen og så er der selvfølgelig alle dem, jeg ikke har prøvet, men er vildt nysgerrig på til næste barn en dag.

Det første vi brugte med Oskar, var en bæresele fra Stokke (som jeg fik i gave, så reklame). Den var vildt nem at bruge og den redede virkelig mange gåture, hvor han ab.so.lut! ikke ville ligge i barnevognen – desværre var det mest på turene, hvor jeg var afsted alene, så jeg har seriøst ingen billeder af den. Med en lille baby, der ikke kan holde sit eget hovede, var den langt mere overskuelig on-the-go end en fastvikle, men den sad aldrig vildt godt på min krop, så næste gang bliver det nok en strækvikle eller dimsen fra Studio Romeo (se længere nede) til det første stykke tid. I hvert fald, hvis det bliver en lige så tryghedssøgende (og tung) én som Oskar. Mere vikle, mindre vogn.

Det næste vi rykkede over i, var fastviklen – klart det bæreredskab, jeg har været gladest for og brugt mest. Min er den her fra Didymos i str. 6 og den kunne helt ærligt godt have været mindst en størrelse mindre, men det er udelukkende praktik. Det tog en masse forsøg at få den til at sidde lige i skabet hver gang, men når den sidder der, så sidder den der og jeg kunne bære Oskar i timer uden problemer, fordi vægten bare er fordelt så fint. Derudover ser det simpelthen så fint ud, synes jeg – der taber bæreselen altså lidt terræn ;).

Da Oskar var lige omkring 8 måneder, fik jeg (så reklame igen) en vikle-agtig ting fra Studio Romeo – den var I ret nysgerrige på og det forstår jeg godt! Det er helt simpelt bare to stykker stof, som man tager på i et kryds og så kan man lige laffe sin baby på plads foran. Nemmeste i verden! Al hyggen og pænheden fra viklen og nemheden fra en bæreselen. Den bærer ikke lige så godt som en fastvikle, men til de kortere ture (på under en time) fungerede den perfekt, ligesom den var det nemmeste i verden at have med på tur. Oskar er desværre for tung til den nu – den går vist op til omkring 10 kilo – men den kan virkelig anbefales!

Og hvad så nu? Det er desværre ved at være et godt stykke tid siden, at jeg har brugt fastviklen. Han sidder ellers stadig fantastisk i den, men på langt de fleste ture, vil han gerne ned og gå og så op og holde pause og så ned og gå… and so it goes. Og der er det altså besværligt at stå med seks meter stof hver gang – man kan godt, men jeg orker det ikke. Men han er stadig en tryghedssøgende type, der ikke gider lange klapvognsture, og hvad gør man så?

Jo, sidste skud på stammen er en bæresele fra Tula – en Tula Toddler, nærmere bestemt. Jeg var forbi Minikram i Århus for at prøve lidt forskelligt, og jeg havde egentlig mest en ringslynge i tankerne (fordi de er pæne), men da jeg fik Tulaen på, sad Oskar bare så åndssvagt godt, at jeg var nødt til at have den med med det samme. Han kan både sidde foran og på ryggen i den, og den fylder ikke specielt meget, når den er pakket sammen. Den sidder fantastisk på mig også – so far er det længste han har siddet i den lige over en time og det var intet problem.

Så det er status på bæreredskaberne lige nu. I må selvfølgelig endelig sige til, hvis I sidder med spørgsmål, og så skal jeg forsøge at svare. Er du gravid eller står med en lille, ny baby, så kan jeg kun anbefale at komme i gang med at bære – det er simpelthen det hyggeligste i verden og det giver så meget frihed at slippe for barnevognen! Er du i tvivl om hvilket bæreredskab, du skal vælge, vil jeg virkelig anbefale et smut forbi Kamilla i Minikram (eller nogen tæt på dig, der ved noget om babywearing). Det kan virkelig være en jungle at finde ud af, så det at prøve lidt forskelligt på og behovsafdække med en, der bare har styr på det – det er så fedt!

Og hermed punktum på et af de lidt længere indlæg.