Et godt tip til det vildeste udvalg af rammer

Overgangsstøvler i størrelse lille og sød

overgangsstøvler

reklamelinks: 1: Kavat 2. Citrouille et compagnie 3. Dr. Martens 4. Cacharel 5. Citrouille et compagnie 6. André

Så er der kun få timer tilbage, før kalenderen siger oktober, og den Indian Summer, som jeg gik og ventede på, kom ligesom aldrig rigtig… Til gengæld er vi lagt ned på skift herhjemme med både snot og halskriller, så jeg er så småt ved at acceptere, at jeg skal til at pakke støvlerne og uldtøjet frem igen. Og at jeg er nødt til at finde et par overgangsstøvler til Oskar, der er varmere og mere vandtætte end sneakers, men ikke lige så varme som de forede vinterstøvler, jeg skal smide penge efter om nogle måneder…

Langt det meste af Oskars tøj er second hand, men lige sko kan jeg godt lide at købe fra ny, for selvom genbrug kan meget, så kan jeg ikke lide tanken om hvis skoene nu er slidt skævt på en eller anden måde – det føles forkert, når han stadig er så ny i hele det der med at gå. Long story short, har jeg fundet seks par her, som jeg er ret varm på. Måske allermest nummer 3 – I mean, bittesmå Dr. Martens?!

Jeg har haft Oskar med i forskellige fysiske butikker for at prøve støvler, så jeg kunne finde ud af størrelse og model. Oskar har en lidt bred fod, tror jeg – det er i hvert fald virkelig svært at få hans fødder i chelsea boots – så selvom jeg virkelig elsker det lille spøgelse på støvlerne fra Citrouille et Compagnie, så tror jeg, at jeg skal gå efter snørebånd eller velcrolukning, så bredden kan justeres bedre. Det taler i øvrigt også for de små Dr. Martens – men har nogle af jer mon erfaringer med det mærke til børn? Jeg har nemlig hørt, at det trækker tænder ud at gå voksen-versionen til.

Generelt må I faktisk virkelige gerne byde ind, hvis I har gode (eller dårlige) erfainger med sko til de små størrelser. I er så mange seje mødre, der følger med, så I må sidde med en kæmpe viden! Del den! Jeg synes stadig, at det er svært at gennemskue både hvad man har brug for, og hvornår skoene er for små eller for store. Ha.

1 kommentar

  • Anna Maria

    Jeg har arbejdet hos Skoringen i 3 år nu, og har fået en del erfaringer med mig med hensyn til sko til små fødder. Mine korte råd er, at købe nogle sko der ikke er for stive i sålen (derfor: ingen DR. Martens til små fødder).
    Derudover skal der maks være en centimeters voksetillæg når fødderne er så små som de er. Dette kan du teste ved at tage indersålen ud og få barnets fødder ud på sålen.
    Derudover: Find nogle sko der passer til bredden af barnets fødder. Dette kan være svært som forældre at gennemskue, så derfor vil jeg også råde til at tage ind i fysiske butikker og få noget professionelt hjælp til de små. Det er SÅ vigtigt at små fødder får den rigtige støtte og den rigtige størrelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et godt tip til det vildeste udvalg af rammer