om at lande i sin nye krop

reklame for Rexona

First of all: Hvor er det vildt, hvad en kvindekrop er i stand til! Jeg elskede at være gravid (det meste af tiden), fordi det var så vildt at kunne mærke det der lille liv vokse, uden at jeg gjorde noget. Min krop gjorde det hele. Jeg elskede også min krop, da jeg var gravid – jeg tror faktisk aldrig, at jeg har følt mig smukkere eller mere tilpas (og her ser vi igen lige bort fra det sidste stykke tid, hvor der ligesom ikke var plads til både mig og Oskar i min krop længere…).

Men når det så er sagt, så har vi altså haft vores kampe det sidste års tid, mig og min krop. Vi er ved at slutte fred, men jeg har altså lige skullet lande i en ny krop.

For ja, graviditeten var fin – men hvad så med efter fødslen? Ååårh, der sker altså noget med de der hormoner! Og efter fødslen var det ikke gravid-hyggeligt længere – det var, på godt jysk, bare træls. Fra den dag han kom ud, begyndte jeg at svede. Ikke sådan hele tiden, men til gengæld meget pludseligt. Ligesom det der “hot-flashes” kvinder i overgangsalderen taler om… Det ene øjeblik er alt godt, og to sekunder efter kan man mærke sveden springe frem over det fucking hele helt uden grund. Vildt mærkeligt! Det første stykke tid vågnede jeg faktisk af det om natten, fordi min dyne var drivvåd af sved – og hvis der er noget, man ikke orker som træt, nybagt mor, så er det altså at blive vækket, når ens baby sover…

Nå, nattesveden gik heldigvis i sig selv efter nogle uger, tror jeg, men de der pludselige svedture, de var noget mere stædige, og deodoranter, der var fine før, var altså pludselig slet ikke gode nok. Jeg skulle med andre ord på jagt efter noget nyt, og my god, jeg har været mange igennem! Så da Rexona spurgte, om jeg ville lave et samarbejde, var det virkelig nemt at takke ja til – det er nemlig et af de få brands, der faktisk har fungeret for mig det sidste års tid, da jeg pludselig blev en af dem, der sveder meget.

De er heldigvis ved at falde til ro, hormonerne, og jeg synes, at det er længe siden sidste hedetur, men deoen holder jeg altså fast i lidt endnu.