Det er så længe siden, at jeg har haft outfitbilleder på bloggen, at jeg slet ikke kan huske, hvad jeg plejer at gøre – andet end, at jeg vist ‘plejer’ at tage dem med mit rigtige kamera i stedet for telefonen. Men altså, nu handler det her også mindre om selve outfittet, og mere om hvor meget man kan sætte pris på noget så simpelt som en t-shirt. I graviditeten var jeg indstillet på, at jeg ville vokse ud af det meste af min garderobe – det kommer naturligt, når maven pludselig er på størrelse med en badebold. Jeg havde også tænkt, at der nok ville gå nogle uger på den anden side af fødslen, før jeg ville kunne passe...

nederdel, skjorte, frakke kjole, frakke, kjole frakke, bukser, kjole … Og det er så pænt, at jeg har lyst til at klikke halvdelen af det hjem, selvom jeg ikke er gravid. Altså, hvor var det her for et år siden, da jeg bandede og svovlede over, hvor røvsygt ventetøj er? Det her er jo lækkert nok til at man gider bruge det bagefter også! En stor del af det, er jeg faktisk lidt i tvivl om, om de har designet til gravide eller ej – skoene er fx ikke specielle ‘gravidsko’, og en del af tøjet ser ud til bare at være brugbart til gravide, mens andet ser ud til at være specifikt designet med en mave i baghovedet, so...

Den 23. oktober. Dagen, hvor jeg for et år siden tissede på en pind og fik to tydelige streger frem. Eller. Tissede på to pinde faktisk, for jeg turde ikke tro på, at den ene faktisk havde ret, og at den oppustethed, jeg havde følt i en måneds tid, ikke var luft, men var et lille bitte menneske. Men det var det – et lille bitte menneske, altså – og han bliver syv måneder på torsdag. Det er den mest surrealistiske tanke, at jeg for et år siden først lige havde fundet ud af det, når jeg i skrivende stund har verdens sødeste lille dreng, der ligger og ormer rundt nede på gulvet. Både fordi matematikken i det hele er...