Lifehack: Sådan ser man overskudsagtig ud uden at stryge

At vende tilbage til sin krop efter graviditeten

Reklame: Forløbet er sponsoreret af YO Studios

Allerførst: Kroppen er for vild! At kunne gro et lille perfekt menneske på ni måneder – endda helt uden hjælp fra hjernen, der først fangede det for alvor halvvejs inde i projektet…

Second: Kroppen før og efter træning. Selvfølgelig kan det ses på kroppen bagefter. Alt andet ville fanme være underligt. Jeg tog over 20 kilo på, og gik fra et taljemål på omkring 65 til 107 cm (og det målte vi en uge før han kom ud, så det har nok faktisk været endnu større). Går vi ud fra de 107 cm, er det 42 cm ekstra omkring taljen – hvis i har et målebånd, så prøv lige at mål efter, hvor meget det faktisk er!

Da jeg skrev mit “fire uger post partum”-indlæg skulle jeg selvfølgelig have målt efter igen, men det gjorde jeg altså ikke. Til gengæld synes jeg heller ikke, at der skete specielt meget fra de fire uger til jeg startede til Barselsfit i YO 6 uger senere (altså da Oskar var 10 uger), men I kan jo bedømme selv på billederne i bunden af indlægget.

Med et kejsersnit kan der godt være lidt ekstra at tage hensyn til, så jeg har haft det rigtig fint med ikke bare at kaste mig ud i træning på egen hånd. Heldigvis mærker jeg ikke noget til mit ar, og mine mavemuskler er så småt ved at samle sig igen. De var halvanden/to fingre fra hinanden i starten af forløbet og nu er vi nede på en. Og det her er jo bare det, der kan måles i tal (uden fancy maskiner). Noget helt andet er følelsen af at vende tilbage til min krop. Måske nogle af jer kan nikke genkendende til den følelse?

Og den er på vej tilbage, min krop. Langsomt, men sikkert! På det her forløb har jeg følt mig taget i hånden fra start til slut. Malene er super opmærksom på at man laver øvelserne rigtigt, og det er guld værd for en som mig, der var hypermobil før og hvis led efter graviditeten virkelig har en fest. Derudover har jeg fået en lang række øvelser, som jeg kan lave hjemme, så jeg ikke smider det hele på gulvet i sommerferien – ret smart. Og så er det altså bare en fest at træne med så mange babyer omkring sig. Både fordi de er cute as fuck og kan aflede tankerne lidt, når lår eller arme syrer til, men også fordi der er en meget større forståelse for potentielt arrige babyer end i resten af verden. Nåja, og for mig er det ret fint, at der er en fast træning hver uge, så jeg ved, at jeg kommer afsted. Derfor har jeg også booket endnu et forløb til august – denne gang Mamma Barre.

De sidste seks uger har min træning bestået af Barselsfit om mandagen og hjemmeøvelser nogle gange om ugen, når det lige passede og overskudet var til det. Når jeg starter op i YO igen til august bliver det også med de normale hold, tænker jeg. Det havde jeg slet ikke lyst til, da jeg lige startede træningen op ellers, men i takt med, at jeg får mere og mere kontakt med min krop, har jeg også fået mere mod på at skrue lidt op for træningen. Måske endda jeg pakker løbeskoene, når jeg smutter i sommerhus.

Og således, efter en masse kloge ord, de billeder, som I allesammen klikkede ind efter:

Ved opstarten til barselsfit målte jeg min talje til ca 77 cm og i dag måler den 70 lige ud, så det kan jeg kun være tilfreds med. Men helt ærligt – det bedste ved det forløb har været fornemmelsen af, at vende mere og mere tilbage til sin krop. At blive stærkere, at kunne mere og at føle sig mere hjemme i sig selv.

Jeg er blevet stærkere, men jeg er stadig et stykke fra mit udgangspunkt. Det hænger muligvis lidt sammen med, at jeg nok ikke heeelt har fået lavet alle de øvelser hjemme, som seje Malene fra YO sagde. Stuff and life happened. Det går fremad hele tiden og jeg gider ikke stresse over det – hellere nyde processen og min nye titel som mor.

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lifehack: Sådan ser man overskudsagtig ud uden at stryge