Babytjekliste 2.0

Lifehack: Sådan ser man overskudsagtig ud uden at stryge

philips steamer

Reklame – Steameren er modtaget i gave

Så kom der endelig et indlæg, der ikke handler om min baby, og se så lige, hvordan jeg alligevel kan få ham flettet ind alligevel – mom stuff, I guess. Men med Oskar på armen, er der bare lidt mindre tid til alt andet som fx hår, make-up og tøj. Håret er flyttet ind i en semipermanent barselsknold, make-uppen er skåret ned til et minimum og jeg har ikke tid til, at mit tøj lugter eller er krøllet, hvis jeg skal hurtigt ud af døren med en overtræt baby (og det sker altså ind i mellem, tro det eller ej). Tingene skal være hurtige og effektive og her er min steamer altså en af mine bedste venner. Jeg har faktisk brugt steamer i halvandet års tid nu, så hvorfor den ikke har fundet vej til bloggen, skal jeg ikke kunne sige. I hvert fald er det på tide.

En steamer gør det nemlig easy peasy at friske ens tøj op – den varme damp fjerner bakterier og lugt og for mig har den overflødiggjort strygning. Jeg bruger den primært på de mere sarte materialer som fx silke, viskose og lignende, som jeg ville være bange for at brænde hul i med et strygejern, og så nyder jeg, at det her går 100 gange hurtigere.

Skjorten her er halv viskose, halv cupro. Billedet til højre er efter en lang, varm dag med en baby i en bæresele – til venstre er efter to minutter med steameren. Så hurtigt, at jeg kunne finde skjorten frem, tage før-billede, steame og tage efterbilleder inden Oskar begyndte at kede sig. Babyproof.

For mig er den en kæmpe lifesaver – det er så træls at gå ud af døren i krøllet tøj, og jeg hverken gider eller har tid til at stryge. Det ligger måske til familien, for efter at have prøvet min i julen (da jeg fik en i gave), har både min fætter, lillebror og mor anskaffet sig en selv. Haha. Den jeg har brugt her, har jeg fået af Philips – det er den lille, pæne model, og har man plads, laver Philips også en stående steamer med lidt mere knald på og plads til 1,8 liter vand. Til sammenligning har min håndholdte 70 ml, hvilket passer perfekt til én meget krøllet skjorte – som min på billedet – eller to, der bare lige skal friskes op.

Har I selv prøvet en steamer? Ellers foreslår jeg, at I holder godt øje med min Insta hen over weekenden – good stuff is happening.

philips steamerphilips steamer

4 kommentarer

  • Ved godt at man måske ikke heelt kan være bekendt at spørge, når det nu er en sponsoreret post. Men nu gør jeg det alligevel: Den du fik i julen; hvilket mærke og model var det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Man må altid spørge :)! Det er måske mig, der har formuleret det lidt kluntet: Den jeg fik i julen (2016) ved jeg ikke hvad hedder. Den var også Philips – hvid og blå, men ligner ellers den håndholdte, jeg har linket til i indlægget her :).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er spændende med alt det nye teknologi der bliver lavet – må eje den der, så smart! 🙂

    https://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Det er så skønt, når det gør livet lettere på den måde 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babytjekliste 2.0