En status på den anden side af brystbetændelse og brystbyld

Nå, sidst jeg gav lyd herinde var det med brystbyld og betændelsespose – et koncept, der sluger alt det overskud, der er tilbage med en to måneder gammel baby. Det er hands down det mest rådne, jeg har været igennem og jeg holder fast i, at jeg hellere ville føde igen end at gentage det forløb. Heldigvis har ting det med at blive bedre, men det der med, at det skal blive værre før det bliver bedre? Det passer åbenbart.

Drænet blev lagt i om tirsdagen efter et latterligt forløb, hvor både min praktiserende læge og vagtlægerne skulle have reageret helt anderledes. Nå, men drænet kom i, og det holdt faktisk op med at gøre ondt efter det. Det var spændingen mere end betændelsen, der gjorde ondt åbenbart. At gå rundt med sådan et dræn er – well – drænende (høhø), men det var åbenbart ikke nok.

Torsdag middag stod jeg i køkkenet med Christian, da det pludselig føltes underligt ved mit bryst, og da jeg kiggede ned, var der (kræftedeme) gået hul på bylden! Altså som i: Der var hul i forvejen til drænet, men det har simpelthen ikke været nok, og så stod jeg ellers der, med betændelsen løbende ud af et nyt hul i mit bryst. So yeah, that happened. Og så smuttede jeg ellers på hospitalet igen… På den lyse side betød det, at det blev enormt nemt at dræne bylden, men shit et chok! Og så blev den aftale jeg havde fredag rykket til mandag, så drænet blev i hele weekenden, hvor der dog ikke rigtig kom noget ud, så mandag – efter en lille uge – slap jeg endelig af med drænet.

Efter et yderligere tjek i fredags og et tjek i går – jeg er seriøst på fornavn med halvdelen af den endokrine afdeling på kommunehostpitalet – er jeg nu også stoppet på antibiotikaen. Så altså. Jeg er endelig ‘rask’, og nu er det faktisk bare at se fremad.

Hele forløbet har jo desværre fucket ret meget med amningen, så pt kører vi amning + supplerende modermælkserstatning for at Oskar kan få nok her i varmen. Jeg er pisse træt af, at det ikke bare kører med amningen, så håbet er, at jeg kan få mælkeproduktionen ordentligt op igen. Det er noget med udpumpning (altså af mælk – ikke den slags efter heftige byture) og amning, amning, amning. Nok et indlæg for sig, men hvis nogen har prøvet noget lignende og har gode råd, så meld endelig ind med det samme – og hvis nogen har prøvet noget lignende, men amningen gik helt i stå, så tror jeg ikke, at jeg gider høre om det ;).