Gravid i uge 40 – terminsdag

Søndag d. 18. marts. Den dato, der har været en stor, fed mental cirkel om siden dengang i oktober. Den dag, hvor vi havde termin. Eller har termin hedder det vel. Men solen har været oppe og er gået ned igen, og bebzilla viser ingen tegn på at ville ud endnu. Det havde ellers været den smukkeste solskinsdag at komme ud på.

I stedet har vi nydt den sidste tosomhed i solen på Godsbanen – det kan godt være, at temperaturerne ikke er høje, men i solen føles det altså som forår. Nå, men let’s get to it – med lidt held, er det den sidste ugentlige update med babyen på indersiden.

Så hvordan med alle de der tal? Siden den lidt forsinkede uge 39-update er der (forhåbentlig) ikke sket det store med vægten, så lad os sige, at status på termin er som følger: Babyen er estimeret til omkring 4500 g., og jeg selv har nok taget cirka 20 kilo på. Omkredsen på det bredeste sted på min mave er 107 cm. Det er så vildt, hvad kroppen er i stand til!

Og ingen problemer eller hvad? Jeg var til en glukosebelastning – altså test for graviditetssukkersyge – i torsdags, og har ikke hørt fra Skejby endnu. Det er sådan en slags test, hvor man åbenbart kun hører fra dem, hvis der er noget galt, så om de allerede har resultaterne, det ved jeg ikke. Tror, at jeg ringer derud i morgen for at være sikker.

Der er derudover det lille issue, at babyens hovede ikke har sat sig fast i bækkenet, så hvis vandet går, skal jeg ned og ligge så hurtigt som muligt, og have fat i en ambulance, så jeg kan komme liggende ud på Skejby – man risikerer nemlig, at navlestrengen ryger ud først, og at hovedet så sætter sig ned og blokerer bagefter, og det er selvsagt ikke skide smart. Derfor: Ned at ligge, for at få presset væk fra bækkenet indtil en læge kan undersøge hvordan det står til. Skulle det ende med at navlestrengen kommer først ud, er jeg ret sikker på, at man laver et kejsersnit, så vi krydser lige fingre for, at det ikke sker, okay? Yes.

Og garderoben? Jeg GLÆDER mig til at kunne passe ting igen. Kæft, det er meget af det samme for tiden. I dag blev det nylonstrømper, bare fordi jeg savner at have en form, der ikke er ‘blob’. Ijh. Sooon.

Er der andet? Ligesom i sidste uge har jeg det overordnet set stadig fint med at være gravid – som i: Der er ikke de store gener og det er skide hyggeligt, at der bliver sparket i tide og utide. Men that said er jeg – vi – så klar til, at den kommer ud derfra og bliver en han eller en hun. Jeg sover ikke skide godt for tiden, fordi jeg hele tiden vågner og jeg kan heller ikke rigtig sidde normalt længere, fordi jeg ikke helt kan folde sammen på midten. Jeg befinder mig bedst enten stående, liggende eller i en cirka 130 graders vinkel på sofaen med min uundværlige preggopude i ryggen.

Måske det bare er ønsketænkning, men det er lidt som om, at det begynder at presse forrest på – æh – kønsbenet? Hedder det det? Og er det mon sådan det føles, når hovedet endelig begynder at sætte sig fast?

Næste aftale på Skejby er først på torsdag, men lad os lige krydse fingre for, at bebzilla er uden inden da, ikke?

Og som det sidste: Hvilket køn tror I, at det er?