Gravid i uge 37

Kosttilskud som gravid?

gravid kosttilskud

Puh, jeg bevæger mig ud på lidt gyngende grund her – kosttilskud som gravid… Husk lige, at tage det hele for hvad det er: Tanker og tekst fra mig og ikke en fagperson. Godt så.

Der har efterhånden været en del, der har spurgt ind til både kost og mere specifikt kosttilskud under min graviditet, og jeg har egentlig været noget skeptisk med at svare, da jeg netop ikke ved andet, end hvad læger, sundhedsplejersker og jordemødre har fortalt mig siden oktober. Men nu tager vi den alligevel, omend i kort format, og så kan I jo byde ind, hvis I har spørgsmål.

Som gravid er der en række vitaminer og mineraler, der bliver ret vigtige – fx folsyre, som var den eneste, jeg selv kunne huske, at jeg havde hørt om… Og jern. Jeg spiser en gravid-multivitamin om dagen, og den dækker mig ind på langt de fleste parametre. Jerntabletten skal indtages lidt for sig, helst ikke i forbindelse med et måltid, men gerne sammen med c-vitamin, der øger optaget – jeg tager den om aftenen med noget appelsin eller appelsinjuice. En del gravide oplever forstoppelse, kvalme eller ubehag i forbindelse med det øgede jernindtag, og der kan det også være en fordel, at tage den om aftenen, så man kan sove fra det – jeg har heldigvis ikke selv oplevet noget, men det er da et nemt råd at følge, hvis det er. Derudover hverken spiser eller drikker jeg specielt mange mælkeprodukter, og fordi jeg simpelthen ikke har orket at sætte mig ind i calciumkilder, tager jeg også ekstra calcium for at være på den sikre side. Det er de tre tilskud, som min læge anbefalede.

Derudover anbefalede min jordemoder fiskeolie (eller omega-3 i en anden form), da det skulle være rigtig fint for udviklingen af hjernen. Jeg tog fiskeolie i forvejen, så easy peasy – det er i øvrigt bare nogle af de billige fra matas med ingefær, så man ikke får fiskebøvser. Smart hva?

Jeg tager også et juice-complex fra Vita Viva (som jeg har modtaget til test) – både Vita Viva og jordemoderen har sagt god for det. Det hjælper min lidt trætte hud, og selvom jeg kun er nogle uger inde i dem, så synes jeg, at jeg kan fornemme en ny glød i min lidt trætte hud. Jeg har også taget mælkesyrebakterier fra Duolac (også nogle, som jeg har fået i gave), men dem er jeg netop løbet tør for – tror jeg skal ud og have mig en ny pakning, for de kan altså noget.

Og så er det vist også det. Bogstaveligt talt lidt af en mundfuld, men så er jeg dækket ind. Derudover spiller kost selvfølgelig en helt afgørende rolle, og her går jeg – ligesom jeg altid har gjort – efter en masse økologi, en masse grønt og en generelt varieret kost. Det skal ligesom kunne bære det lidt øgede indtag af croissanter og what not, ikke ;)?

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gravid i uge 37