20% på all the good stuff

Gravid i uge 37

gravid i uge 37

Så blev det søndag og skiftedag igen – og det begynder at kunne mærkes, synes jeg. Måske det mest er fordi jeg er vågnet så mange gange om natten de sidste par dage, man ved det ikke. Men småting som at tage strømper på, at binde snørrebånd, at samle ting op fra gulvet – ok, bare alt, der indbærer at nå gulvet faktisk – det er altså besværligt nu.

Til gengæld er det for vild en følelse at vide, at den faktisk kan komme nærmest anytime nu. 5,7% af alle børn fødes i 38. uge og alt indenfor de næste fem uger, er at føde til tiden.

Der er præcis tre uger til termin i dag – det er færre dage end fra 1. december til juleaften, og overvej lige hvor hurtigt det altid går! Jeg synes også lige, at det har været nytår, og det er alligevel snart to måneder siden – meget længere tid end fra nu til termin. Eller med andre ord, jeg kan virkelig gå i selvsving over tid lige nu.

Men let’s get to it:

Så hvordan med alle de der tal? Jeg er landet stabilt på ca 103 cm i omkreds rundt om badebolden (formerly known as min talje). Rimelig vildt. Bebsen er omkring 47 cm lang nu her, og – her gætter jeg bare –  mellem 2500 og 2600 gram sikkert. Amerikaner-app’en er blevet helt skør og siger “about the size of a Swiss chard” – altså en bladbede. wtf.

Og ingen problemer eller hvad? Faktisk har de på mange måder været en virkelig god uge! En skøn, skøn tur til Vesterhavet med Mia i tirsdags og mere sol end resten af året – der har været ret god energi i den her uge! Til gengæld sætter lænd/haleben lidt en stopper for hvor langt jeg kan gå ad gangen, og det er altså virkelig irriterende! Så jeg har haft nogle dage med morgen/formiddagsture, så hjem og hvile og så en ny tur om eftermiddagen, for ligesom at få så meget sol med som muligt – torsdag røg jeg op på små ni kilometer på den måde. Stille og roligt i tempoet og virkelig, virkelig rart!

Det, og det med at nå fødder/gulv – tough shit altså. Men til at leve med.

Og garderoben? Jeg har købt et par billige sweatpants i H&M og jeg kommer til at bo i dem den næste måneds tid. Athleisure – er det ikke det, man kalder det ;)?

Er der andet? I sidste weekend fik vi sat puslepladsen op, og det meste er på plads til den – gratis babykasser længe leve. Og med det, har vi faktisk alt vigtigt på plads. Selv indholdet til hospitalstasken er der ved at være styr på. Vi mangler stadig en masse småting, men ikke noget, der er så akut, at mine forældre ikke kan sendes i byen efter det, hvis bebsen skulle dukke op lige om lidt.

Og hooold nu op, hvor jeg glæder mig til at se, hvad det er for en!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20% på all the good stuff