6 varme til vinteren

Vinterens varmeste støvler

timberland

Der er efterhånden nærmest lidt memorylane over indlæg med outfitbilleder. Lidt sjovt, hvordan noget, der var så bærende for bloggen de første mange år, er så godt som forsvundet herindefra.

Pointen med billedet her, er faktisk heller ikke outfittet – det er det vist lige plain nok til – men vi skal lige have en lille snak om varme fødder og noget med at blive voksen, og der giver billedet faktisk ret god mening.

Vi skal ikke mange år tilbage, før selv minusgrader ikke var en forhindring for bare ankler+sneakers hos mig. Faktisk skal vi bare små to år tilbage før jeg var ved at fryse begge fødder af, mens mine gennemsigtige, blå ankler forsøgte at stå stille til et outfitbillede. Shit altså. Sidste år var jeg ret gravid hele vinteren, og når man er det, er man 1) Lidt mere forsigtig i forhold til at blive syg og 2) hamrende ligeglad med hvad man har på, så længe det er rart. Eller man. Jeg var. Langt hen ad vejen i hvert fald. Den vinter levede jeg i mine sorte støvler fra Royal Republiq.

I år er der imidlertid kommet en ny spiller på banen (og det er støvler jeg snakker om, selvom det i princippet også kunne have været Oskar). Når man traver byen tynd med enten barnevogn eller barn-i-vikle, så gider man nemlig ikke fryse fødderne, og selvom jeg elsker mine sorte støvler og stadig skambruger dem, så er de bare ikke varme nok, når temperaturerne virkelig bider.

Det er de her til gengæld. Klassikeren Timberland (reklamelink). Jeg har stadig ikke bestemt mig for om de er fede eller lidt grimfede, men for fanden, de er gode! De er endda blevet testkørt i slud/sne/regn/mudder hjemme på Christians forældres gård, og de bestod til UG og slange.

Jeg vil nok altid være en sneakers-pige inderst inde, men måske jeg bare er blevet tilpas voksen til, at være støvle-kvinde om vinteren? Jeg tror det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 varme til vinteren