7 måneder med babywearing

Lad mig lige starte med at understrege, at jeg på ingen måde er ekspert i det her – jeg har bare prøvet mig frem i et halvt års tid og er blevet afhængig af min fastvikle. Og så kan jeg fornemme på jer ovre på Insta, at det måske er på tide, at jeg deler lidt ud af mine erfaringer, for det er altså lidt af en jungle, indtil man får knækket koden.

Jeg kan ikke engang huske, hvor jeg så viklebæring først, men da graviditeten og en kommende baby pludselig var en realitet, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ønskede mig en vikle – det endte faktisk med at være en barselsgave fra mine forældre. Jeg skulle bare selv finde ud af hvilken slags – fast eller stræk – og hvilken størrelse (og farve). Men hvordan finder man lige ud af det?

Tror jeg brugte et par uger på at klikke rundt på forskellige sider om viklebæring, og det jeg endte med at gå ud fra var:

• Strækvikler er nemmest i starten, da de kan bindes uden baby i – til gengæld bliver det hurtigt tungt at bære i strækvikle, når babyen runder en 5-6 kilo.
• Fastvikler er lidt mere tricky, da de bindes med baby i, hvilket både kræver nogenlunde stilesiddende baby, et nogenlunde overblik over hvad man har gang i og så selvfølgelig, at man får strammet ordentligt (og det er nok det, der tog mig længst tid, at få nailet).
• Ringslynger ligner vikler, men har to ringe ved skulderen, som stoffet går igennem – det skulle være ret nemt at finde ud af, men til gengæld også blive ret tungt for skulderen, så det gad jeg ikke (men hvis nogen har god erfaring med dem, så sig endelig til).
• Og jokeren: Bæresele. Super nemt at lære, super nemt at bruge, men fylder lidt mere på farten og ser ikke helt så hyggeligt ud.

Jeg endte med at vælge en fastvikle, da den kan bruges i meget længere tid end strækviklen (og alle de seje siger, at den også sagtens kan bruges til nyfødte), så det virkede som det mest oplagte valg. Retrospekt skulle jeg nok have købt en strækvikle brugt til det første stykke tid – min mødregruppe var ret glade for strækviklerne og jeg kan jo se, at det er tæskenemt at bruge, og rigelig blødt at have på hele tiden. Det bliver næste baby.

De første måneder brugte jeg faktisk næsten ikke viklen. Det var i hvert fald meget on/off. Vi var heldige at få en bæresele fra Stokke – den her (reklame) – og den reddede min røv (og mit humør) på så mange gåture i starten, da den var langt mere overskuelig at have med til når Oskar pludselig nægtede at ligge så meget som ét minut længere i barnevognen. Bæreselen er sindssygt nem at bruge, og fungerede rigtig fint for mig, da Oskar var helt lille og ikke selv kunne holde sit hovede. Den er stadig nem at bruge, men viklen sidder meget bedre på mig og gør, at jeg kan bære i meget længere tid, så i dag bruger jeg faktisk ikke selen længere. Det gør Christian til gengæld – han er ikke blevet venner med viklen.

På den anden side af sommerferien, da temperaturen endelig faldt lidt, blev jeg til gengæld perlevenner med min vikle. I dag bruger jeg den dagligt og det er hands down den ting af alt vores babygear, jeg mindst ville kunne undvære.

Jeg bad jer stille nogle spørgsmål på Insta, og de var skide gode – tak for dem! Jeg har delt dem op i nogle kategorier her, for overblikkets skyld:

“Hvordan lærte du at vikle?”
Gode gamle youtube. Jeg så et par videoer, men det var den her fra Slyngevejlederen, jeg endte med at se flest gange. De første gange stod jeg med viklen, men Christian var klar til at trykke pause hvert femte sekund nærmest. Efter nogle gange kunne jeg selv trykke pause, så blev pausen unødvendig og pludselig fattede jeg, hvad jeg havde gang i.

På et tidspunkt, lige før sommerferien, var jeg så heldig at støde ind i en lidt mere rutineret vikler, der lige kunne vise et par tricks, og så blev viklingen for mig 100 gange nemmere. Det er lidt svært at forklare, og kan nok egentlig koges ned til: “Find den video, der giver bedst mening for dig”. Essensen er, at man skal være hundrede på hvilken kant, der strammer oppe, og hvilken,der strammer nede – så bliver det pludselig meget nemmere. Så hvis du har mulighed for en mini-workshop med en, der har prøvet det før, så er det klart at anbefale! Enten en bekendt eller en af de vikleworkshops, der efterhånden begynder at poppe op rundt omkring. I Århus ville jeg blandt andet holde øje med Lille Nor der faktisk holder noget her den 28.

“Hvordan får man sin baby til at synes, at det er fedt?”
Prøv at vikle den en gang eller to uden baby, så du har en idé om, hvad du laver før du prøver med en baby i og sørg for at de første gange foregår mens din baby er glad, mæt og ikke for træt. Oskar møffede lidt de første par gange i både sele og vikle – ikke gråd, mere sådan en “hvad tror du lige, du har gang i mor?!”. Nærheden i viklen gjorde dog, at han faktisk accepterede det nærmest med det samme, så jeg har aldrig haft problemer med det.

Nu er han til gengæld blevet så stor (og stærk), at han kan backflippe sig selv halvvejs ud af viklen, når han bliver træt-sur og utålmodig – so far har jeg ikke fundet en gylden vej, men noget med at bounce rundt, snakke med ham og holde ham nogenlunde stille plejer at virke.

“Hvilken vikle har du? / Hvad er GSM? / Hvordan vælger jeg størrelse?”
Den her. En fastvikle i 100% bomuld med et GSM på 220 i str 6 fra Didymos – en rigtig fin begyndervikle (kunne jeg google mig frem til). Materialet gider jeg ikke at gå ind i, men GSM er helt kort sagt bæreevne – jo højere, des stærkere. Hvis man vælger omkring 220-230, burde man være good to go fra fødslen og til man ikke gider bære mere. Størrelsen er = meter stof. Størrelse 5 eller 6 – altså 5/6 meter – er basisstørrelsen for de fleste, og med den størrelse, kan du lave de fleste bindinger. Jeg valgte str. 6, så Christian også kunne bruge den, og den fungerer fint for mig – men det havde str. 5 også gjort.

Generelt anbefaler mit hjørne af internettet mærkerne Didymos og Little Frog som begyndervikler, da de er bløde fra starten og ikke rigtig skal gås til.

“Hvor længe kan du gå med ham i viklen?”
Til at starte med, var det lige under en times tid – nu er det 2,5-3 timer, og så skal han alligevel op og spise. Dels er jeg blevet stærkere, og dels er jeg blevet bedre til at vikle, så den sidder som den skal. Til sammenligning kan jeg ikke gå med bæreselen i meget mere end en halv time før det trækker for meget i skuldrene.

“Hvad gør du med påklædning, når du skal ud med viklen – både ifht dig selv og Oskar?”
Det er jeg stadig ved at lure. Det var jo nemmere, da jeg bare viklede ham uden på en sommerkjole og så afsted. Nu er det noget med at gennemskue, hvor koldt det er, hvor meget vi kommer til at være udenfor/indenfor (så han ikke får det for koldt ude eller for varmt inde)… Og så spiller blæst og regn selvfølgelig også ind.

På de dage, hvor det har været 10-12 grader og ingen regn, har jeg kørt varme futter, striktrøje ud over uldbody, noget på halsen og en hue på hovedet. Altså til Oskar. Benene er under min frakke, så med mindre det stormer, er de fint varme. Hvis det er til den kølige side, men vi fx skal meget ind (i butikker eller med bus), har jeg haft et uldhalstørklæde med, som jeg har haft om halsen på mig selv og så på kryds rundt om viklen. Hvis vi kun har været udenfor, har jeg på de køligere dage haft ham i en termodragt.

Jeg har det samme tøj på, som hvis jeg bare skulle ud selv, men med det forbehold, at det ikke er for åbent i halsen, og at man altså får det lidt ekstra varmt, med ni kilo varmeapparat på maven.

Når det bliver koldere, må jeg regne noget nyt ud – hvis I har gode erfaringer her, må I endelig melde ind – for jeg hverken kan eller vil gå igennem en hel vinter uden muligheden for at vikle op og gå en tur.

…

Ooog, med det vil jeg runde af for denne gang. Hvis jeg har misset noget, må I endelig sige til, og så vil jeg gøre mit bedste for at komme med et brugbart svar :D.