Pak den perfekte pusletaske

5 tanker fra en sommerferie med en baby

Long time, no see, hva? Men jeg har ikke glemt jer – jeg har bare været 100% på sommerferie. Faktisk er det her første gang i næsten to måneder, at jeg tænder min computer. Først fordi, well, Oskar, men så blev det egentlig bare helt rart at være på barsel og ferie uden unødvendige skærme (den kategori går telefonen klart ikke ind under, haha). Christian havde en uges barsel tilbage, og med sommerferie oveni, har vi haft en hel måned sammen som lille, ny familie. Først med Christians forældre og så med hele min familie. Og det – altså ferie med familien – kan virkelig anbefales! Hermed 5 tanker fra en fantastisk sommer:

  1. Det er 1000 gange nemmere at have en baby, når man er sammen med familien. Familieferie + baby = suuupermeget frihed til forældrene(s arme). Der er bare hele tiden en, der gerne vil holde, lege, synge sange, gå med barnevognen, blive ved sovende baby, mens forældrene går på stranden og hvad ved jeg. Og ud over at det praktisk, så er det helt fantastisk at se sin familie gå så meget op i ens barn. Faktisk er det nok det sødeste i verden. Der har stammefolk/folk i kollektiv altså fat i den lange ende.
  2. Man burde altid sove udenfor. Det er ikke noget nyt, at babyer sover godt udenfor – I ved, i barnevogn. Men med den her wondersommer (og dens dertilhørende høje nattetemperaturer), har det været helt oplagt for os, at tage Oskar med ud i vores shelter i sommerhuset, så den sov vi alle tre i i lidt over to uger. Ud over, at Oskar sov fantastisk (og længe) derude, så er det også ret hyggeligt at vågne, vende ham om på maven, og ligge og kigge på træerne.
  3. Der er noget uhandy med babyer og varme – altså, de kan måske godt blive lidt cranky og middagslur i middagshede er en tricky størrelse. Men når det er sagt, så er det fanme smart, at man nærmest ikke behøver andet end en masser bleer og noget nattøj! Til gengæld er han så vokset ud af halvdelen af sin garderobe hen over sommeren… Lesson is: Køb først babytøj, når du faktisk har brug for det.
  4. Amning er faktisk også nemmere i varmen. Både fordi man ikke har skide meget tøj på (seriøst, jeg havde nærmest ikke andet på end bikini og måske en skjorte eller kjole over i ferien), men også fordi der er varmt nok til, at man faktisk kan amme overalt. Hvordan planlægger man gåture, hvis man ammer om vinteren? Eller efteråret bare? Erfarne mødre må gerne lige komme på banen her, for det er mig virkelig en gåde.
  5. Hvorfor har ingen opfundet en barnevogn med larvefødder? Altså jeg elsker vores vogn, og den er fremragende på grusstier, men en sandstrand er barnevognens Nemesis. Det er jo helt håbløst. Så: Larvefødder til barnevogn. Nicheprodukt? Måske. Genialt? Ja. Kom nu barnevognsproducenter!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pak den perfekte pusletaske