Gravid i uge 38

Nå, det blev lidt forsinket, det her indlæg – så indlægget her er 38+3, og så tager vi en lidt forkortet 39 på søndag.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg er igang med slutspurten lige nu. Det bliver sværere og sværere at være i min krop, og selvom tanken om, at der skal et menneske på størrelse med en juleand (plus det løse) ud af mig, så er tanken om, at den bliver derinde efterhånden værre. Haha. Og så glæder vi os selvfølgelig helt vildt til at lære det lillebitte menneske at kende snart – snaaaart! Så snart!

Så hvordan med alle de der tal? Ja, altså nu var jeg ved jordemoderen i går, og glemte selvfølgelig t veje mig, men jeg er 100 på, at jeg har rundet de 70 kilo nu. Derudover har min monsterbaby formået at gå fra estimeret 2400 gram den 15. februar til estimeret 3600 i går. Altså under tre uger senere. I don’t even. Så fra at være i den lille ende af normalen, er vi nu der, hvor jeg skal til vægtscanning(!) på mandag, så de helt præcist kan estimere, hvor stor den er – det er ikke noget farligt eller noget, men hvis den er meget stor, vil de ikke lade mig gå alt for langt over tid, hvis det er (hvilket faktisk ville passe mig helt fint – no more waitiiiing!)..

Amerikaner-app’en siger porre, og det giver slet slet ingen mening i mit hoved – men den ville sikkert være nemmere at føde… Til gengæld rammer vi mini-vandmelon i næste uge, og det tror jeg faktisk passer meget godt lige nu. En levende vandmelon med fart på både arme og ben.

Og ingen problemer eller hvad? Oooohemgee. Altså. Nej. Og jo. Jeg har nok bare ramt en generel træthed over hvor svært det er at være i min krop lige nu. At jeg også har ok meget fostervand derinde gør bare, at der er endnu mere pres på maven, der i forvejen sidder helt oppe under brysterne. Den må altså godt snart falde ned.

Søvnen driller også mere og mere – pt er det god søvn cirka hver anden nat og virkelig afbrudt søvn resten af tiden… Jeg vågner mindst én gang for at tisse og fordi jeg er tørstig (seriøst, det er skruen uden ende), men sådan er det hver nat nu. De trælse nætter er dem, hvor mit dumme, nederste højre ribben ‘sidder fast’ i maven – det er vildt svært at beskrive, og hvor det om dagen bare er lidt irriterende, så kan jeg slet ikke arbejde med det om natten, hvor det er noget med at strække sig helt diagonalt, så ribbenet får plads, og så skynde sig at falde i søvn. Useless.

Såeh. Ikke noget overvældende, og jeg kan heldigvis stadig gå – i dag blev det til omkring seks kilometer, der faktisk ikke kunne mærkes. Så alt i alt går det vist ret godt.

Og garderoben? Kan I huske den scene i Mean Girls, hvor Regina George har taget på, og derfor kun kan gå i sweatpants? Ja? “These sweatpants are all that fits me right now“…

Er der andet? Om to ugers tid har jeg sandsynligvis en baby – det er SÅ skørt! Jeg glæder mig usandsynligt meget og på samme tid er det stadig helt vildt surrealistisk. Det er så svært at forestille sig, hvordan det bliver. Fødslen, babyen, barslen – os som forældre.

Jeg er SÅ spændt!