Ti ting der er kommet bag på mig i graviditeten

Siden sidst

siden sidst

.. Har min lillesøster været hjemme i Århus i forbindelse med min lillebrors fødselsdag i weekenden. Skide hyggeligt med en masse søstertid – for eksempel ture til både IKEA og Billigblomst. Jamen bliver det bedre?
.. Har jeg flækket et par jeans. Det var en first. De var godt nok også slidte – lige før jeg fandt ud af, at jeg var gravid, havde jeg egentlig smidt dem i genbrugs-bunken på grund af nogle små huller, men de var så stretchy, at de fik lov at blive – jeg havde dem på så sent som i tirsdags. Onsdag flækkede de totalt.
.. Er jeg – komplet urelateret til de afdøde jeans – begyndt på fastelavnsbollerne. Lidt sent måske, men sådan er det. Den med creme fra Bülows Kaffebar kan i øvrigt godt anbefales.
.. Har jeg været et smut i Silkeborg med min mor og lillesøster. Den stod blandt andet på et smut forbi Museum Jorn, som jeg faktisk aldrig har besøgt. Vi er kulturelle, mig og maven.
.. Har jeg snakket lidt om nogle af de ting, der virkelig er kommet bag på mig her under graviditeten.
.. Har jeg smidt en kæmpe ordre hos H&M med lige præcis ingenting til mig selv. Eller jo, en ammebh, der var sat ned til 40 kroner, men ellers ikke. Er det her mit liv nu?
.. Blev jeg bange for, at det der var mit liv nu, så der er et par bouncy sneakers på vej med posten as we speak.
.. Har jeg raget en forkølelse fra helvede til mig sammen med noget, der godt kunne være halsbetændelse. Så de sidste to dage – I ved, de to smukke med fuld sol – har jeg tilbragt under dynen.
.. (For lige at toppe den, skulle jeg have været til den fedeste fastelavnsfest med en masse gode mennesker i aften. Det kommer ikke til at ske. Og mig, der ELSKER udklædningsfester. Jeg er næsten mere sur end syg nu).
.. Er jeg smeltet sammen med min bodypillow – årets ubestridt bedste køb.

2 kommentarer

  • Louise

    Jeg har lige købt Stella Mccartney (på bud) til min baby, det er så nuttet. Men da jeg kom hjem og kiggede på det , tænkte jeg også; Jeg ejer ikke engang noget fra Stella Mccartney. Der skal klart omprioriteres i det shoppebudget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Hahahaha, årh, det kommer til at være mig, det der! Jeg er allerede helt ved at dø over alle de søde bittesmå ting out there. Godt at jeg syndte mig at klikke sneakers hjem nu så :p

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ti ting der er kommet bag på mig i graviditeten