Advent, uge 26+0 og en vinder

Så blev det den anden adventssøndag og jeg har trukket en vinder af min første decemberkonkurrence! Det blev Ida – tillykke! – jeg sender dig lige en mail med det samme. Den næste konkurrence skyder jeg i gang i løbet af ugen, så stay tuned.

Og med det på plads: Advent er lidt ekstra hyggelig for mig i år, da det er om søndagen, at jeg “skifter uge” i min graviditet. I ved, det der preggo-talk, som ingen normale mennesker kan finde rundt i – 20+3, 23+6 eller den jeg rammer i dag: 26+0. Det vil sige, at jeg er 26 hele uger henne (ud af cirka 40) og altså går ind i 27. uge nu. Kæft det går hurtigt! Så hvad er status lige? Jeg tænker at samle op hver søndag – det gør jeg lidt i forvejen til mig selv nemlig, og jeg fornemmer, at en del af jer, er ret nysgerrige på det hele. Er man flintrende ligeglad er det også helt i orden, og så springer man bare søndag over ;).

Så hvordan med alle de der tal? Maven er ikke voldsomt stor – eller, altså, den føles stor, det er ikke det, men når jeg ser billeder af andre gravide, kan jeg godt se, at jeg ligger i den lille ende. Jeg har taget 5-6 kilo på (med forbehold for, at jeg ikke ejer en vægt, og derfor ikke er helt sikker på hvad jeg vejede til at begynde med). Cirka et kilo af det, er barnets vægt og resten er alle mulige andre sjove ting. App’en BabyCenter siger, at den er på størrelse med en porre (muligvis en af de særeste grøntsager, de kunne have valgt, men de mener vist længden).

Og ingen problemer eller hvad? Jeg har, 7-9-13, ikke haft nogle problemer med hverken vand i kroppen, smerter eller kvalme, så so far er det altså en nem graviditet. Ok, den med kvalmen kan måske lige dukke op, hvis jeg lige har spist (lidt for meget), og den så begynder at sparke lige på mavesækken. Det er altså lidt råddent timet. Jeg er muligvis også en tand mere lugtfølsom end normalt (og jeg var altså super sensitiv i forvejen), så da kvinden bag mig i bussen i går åbnede en madpakke, der lugtede af fiskevogn, gik min overvejelser de næste ti minutter på om jeg skulle kaste op i min taske, på midtergangen eller vende mig om og ramme hendes dumme madpakke. Not a proud moment, og heldigvis ikke noget, jeg blev tvunget til at tage stilling til.

Hvad så med cravings? Igen – her føles det også mest som om, at der bare er skruet op for normalen. Jeg har lyst til de samme ting, men lysten er meget mere voldsom. Citrusfrugter og chips rater klart højest på skalaen, og det er to ting jeg altid har elsket. Ingen pickles eller hvad folk ellers får lyst til (eller jo, det skulle da lige være Gløgg, som jeg pludselig har vildt meget lyst til i år)… Når jeg har lyst til noget, er det til gengæld langt mere akut, end normalt. Jeg er ikke bare tørstig, jeg tørster! Og jeg har ikke bare lyst til appelsiner, jeg har brug for dem – for fem minutter siden! Det er heldigvis ikke hver dag og når det er, er det mest om aftenen, så det er til at deale med.

Og garderoben? So far kan langt det meste af mit tøj heldigvis være med. Bortset fra alle mine elskede jeans. Suk og længe leve preggojeans. Nu er de fleste af mine overdele til den løse side i forvejen, så t-shirts og trøjer er intet problem. Nogle enkelte ting er blevet for korte til at nå hele vejen ned over maven og så har jeg én frakke, der ikke kan lukkes (mine læderjakker har jeg ikke engang forsøgt mig med).
Så rundt regnet kan jeg have næsten alt de på, jeg plejer. Det sidder bare anderledes, og det kan man altså godt blive lidt skør over i længden. Aldrig har jeg haft så mange små tøjkriser, som jeg har lige nu – for tingene ser bare anderledes ud på, end de gjorde i mit hovede. Det er lidt specielt. Næste gang jeg er gravid, vil jeg gerne bare bo på en strand, hvor jeg kan have bikini eller noget badekåbeagtigt på hele tiden. Meget nemmere.

Er der andet? Njaeh, ikke i forhold til mig og min krop i hvert fald. Der er selvfølgelig tusinde tanker om fødselsforberedelse (hvad/hvor meget er nødvendigt?), selve fødslen og tiden lige bagefter (bliver min krop nogensinde sig selv igen?), alle mulige indkøb (hvad har man reelt set brug for?), min egen økonomiske situation (blah), og what not.
Det er kæmpe stort, det her og alle små ting bliver vendt igen og igen – ikke på en stresset eller panikket måde, men bare små bobler, der dukker op i tide og utide. Helt grundlæggende tror jeg på at følge ens mavefornemmelse – kroppen er lavet til det her, og indtil nu har den gjort sit job fantastisk godt. Så skal hovedet bare være med hele vejen også, og det er noget, jeg – eller vi er det jo – kommer til at arbejde med, som forskellige ting dukker op hen ad vejen.

I må endelig byde ind i kommentarfeltet, hvis I brænder inde med spørgsmål eller kommentarer. Gode råd er også altid velkomne, omend jeg forbeholder mig retten til at vælge og vrage i dem 😉

Og hav så en fortsat skøn adventssøndag <3