2017 – året der gik

Den her tid mellem jul og nytår er virkelig et af de bedste tidspunkter på året. Tid til at nyde julegaverne, fordøje både mad og minder, se en ekstra julefilm eller to og undre sig lidt over hvilken dag det egentlig er.

Det her år er virkelig specielt for mig at kigge tilbage på – der er sket så meget! Sidste år på den her tid havde jeg (næsten) lige afsluttet min kandidat og var startet i fuldtidsjob som Marketing Koordinator på et rejsebureau. Her et år efter er jobbet sagt op, jeg har prøvet at være selvstændig og at søge dagpenge, jeg var været tre uger i USA og et smut i Frankrig, jeg har stået på sidelinjen af en livskrise og så er jeg blevet gravid – specielt graviditeten havde jeg virkelig ikke forudset for et år siden. Haha. 2017 har været helt vildt, og med en lille ny på vej kan jeg næsten kun forestille mig, at 2018 bliver en endnu større omvæltning.

Men før vi rammer 2018 vil jeg godt lige summe lidt ekstra over året der gik herinde – det er virkelig noget af det bedste ved at have en blog. Den virtuelle dagbog, der minder mig om alt det, jeg havde glemt.

I januar var jeg en vinterbleg, men virkelig glad type. Januar er ellers virkelig ikke en af mine favoritter, men søde Mia udgav sin kogebog Plantemad og holdt i den sammenhæng det fineste event med verdens største gang chili sin carne – uden tvivl en af de retter, jeg har lavet flest gange i år. Bogen er i øvrigt blevet grundigt hverdagstestet og jeg er altså stadig (helt objektivt) kæmpe fan.

Min søde søde kæreste havde givet mig en tur til London i kandidatgave, og det klædte altså januar med en forlænget weekend i en dejlig storby. Vi fik gået lidt over 42 kilometer, drukket en masse kaffe og set på uendeligt mange smukke huse (og lidt butikker) – noget af turen i regnvejr, men heldigvis også med en masse sol. Næste gang bliver det nok med en klapvogn og et illebitte menneske oveni – kæft, det er en vild tanke.

Nåja, og så er januar også en måned, hvor selvforkælelse er en ekstra god idé – jeg tippede om en stak favoritter her, og de holder allesammen stadig.

I februar kastede jeg omkring mig med gode tips – mine favoritter på Instagram fx (den top tre holder i øvrigt stadig) og gode tips til succesfuld secondhand shopping. Og hvad sker der i øvrigt for, at mit hår var så lyst der? Det er bare aldrig rigtig blevet lyst i år. Kedeligt.

Derudover skete der ikke sådan vildt meget i februar. Jeg fik fikset lidt hjemmekontor og så var jeg ved at fryse ansigtet af på et af mine mest likede Instabilleder i år.

I marts skete der ikke så meget herinde – men rigtig meget oppe i mit hovede. Jeg havde helt vildt brug for forandring og endte med at sige mit job. Jeg forsøgte at sætte ord på det i den her tankestrøm, som jeg faktisk er vildt glad for at have til mig selv i dag (og måske specielt i den periode, hvor jeg har bakset med dagpengesystem og lige havde brug for en reminder på hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde).

Og så viste de første forårstegn sig, og jeg endte både i bare ankler i haglvejr og i en ægte garderobeklassiker – min læderjakke.

Fem indlæg blev det til i april. Fem. Til gengæld var Instagram festlig, for det var måneden hvor jeg pakkede tasken (efter min smarte pakkeliste) og vendte næsen mod guds eget land. Ellers Trumps. Either way en fantastisk måned med de vildeste naturoplevelser med det meste af min søde familie. Den tur gad jeg godt på igen! I kan i øvrigt finde alle indlæggene fra USA turen under kategorien ‘USA‘ (because I’m smart like that). Det slår mig i øvrigt, at jeg aldrig blev færdig med den række indlæg, så måske vi lige skal tage San Diego og San Francisco i januar.

I maj kørte jeg nogle ret gode outfits, hvis jeg selv skal sige det. T-shirten fra Thrasher var en af årets mest hypede (et par måneder før jeg købte den), men den kan altså stadig noget – og da Thrasher er fra San Francisco gav det bare rigtig god mening at købe den der. Bukserne på det billede er også fra San Francisco – vintage Levi’s, som jeg fik syet ind derovre – ville virkelig ønske, at sådan noget var lige så billigt herhjemme. Og holdnukæft, jeg savner at have ægte jeans på. Længe leve brugbare souvenirs.

Den grønne jakke havde jeg faktisk lige glemt, at jeg ejede indtil jeg så indlægget, men det er nok en af de ting i min garderobe, som har høstet flest komplimenter både online og ude i verden. Den er en vinder.

Nåja, og så skrev jeg et indlæg om hvad fanden planen egentlig var, da jeg havde en uge tilbage på arbejdet.

Juni. Måneden hvor jeg havde første dag som selvstændig. Hvor sommeren tittede lidt frem og muliggjorde sandaler. Hvor jeg var på den mest mudrede Northside nogensinde og kom med gode festivaltips. Det var også måneden med et af årets bedste outfits (synes jeg selv), og så var det – åbenbart – måneden, hvor jeg blev gravid. Vildt måned.

Ah, juli var også god! Ikke så meget på bloggen, for igen – jeg får simpelthen aldrig rigtig planlagt mig ud af mine ferier, til trods for mine gode intentioner. Og jeg var nærmest ikke hjemme i juli. Først gik turen til Sverige for at se min søsters nye hus, og så stod den på familieferie i sydfrankrig, før turen gik til sommerhuset på Mols. Sommer for fuld smadder. Hvor er det i øvrigt underligt at kigge på de billeder (måske specielt det med alkohol), når jeg nu ved, at jeg var gravid der. På de her to billeder er jeg nok lige omkring 6 uger henne (plus/minus).

Juli var desuden også måneden, hvor jeg drømte om en denimnederdel, lavede en selv og flyttede ind i den.

I august blev jeg 27. Og var stadig gravid uden at have den fjerneste idé om det – det holder ikke op med at være underligt. Jeg startede måneden ud i sommerhuset og ramte senere Århus til et nogenlunde pænt sensommervejr. Det blev da i hvert fald til bare ben (hjulpet lidt på vej af den bedste, mest idiotsikre selvbruner jeg nogensinde har leget med).

August var også måneden, hvor verden ramlede for et af de mennesker, der er allervigtigst for mig, og min tilværelse på den måde også blev sat i perspektiv – jeg skrev en lille smule om det her, men det er ikke min historie at fortælle, og den fik aldrig mere tid herinde. Det gjorde – og gør – den ude i virkeligheden i stedet, og det er bedst sådan.

September bød på årets sidste sommerdag – eller, så meget sommer, som det nu blev i år, ikke? På billedet med den hvide t-shirt og de højtaljede jeans er jeg en 12-13 uger henne (og var stadig komplet uvidende om det lille liv, der allerede boblede rundt).

Det var også i september, at jeg fik fingrene i en beige frakke, der ikke vaskede mig helt ud. Faktisk nærmest modsat – jeg glæder mig vildt meget til at have den på igen til foråret! Og hey, så trak jeg en 90’er og kørte denim suit. Denim med denim på. Jeg havde ikke selv set den komme, men jeg synes stadig, at jeg slap ret godt fra det.

Oktober endte med at blive den vildeste måned i år. Den startede ellers ret stille og roligt ud med lidt arbejde og hverdag og så stod den på den hyggeligste tur til smukke Bornholm med Mia. Min allerførste tur til Bornholm i øvrigt, men øj, hvor jeg godt gider afsted igen! Den lækreste mad og den vildeste natur – klippeklatring og spa. One more time, please! Jeg ramte også årsdagen for mit specialeforsvar og havde det lidt vildt over, hvor meget der var sket på et år. Det indlæg skrev jeg fem dage før jeg tog en graviditetstest.

Så havde jeg lige et par dages pause fra bloggen med hjernen et helt andet sted (well, i maven dybest set) og så skrev jeg det her indlæg. Billederne (med verdens strammeste læderbukser) tog jeg dagen før testen og teksten i det indlæg er helt sort! Jeg havde lige fundet ud af, at jeg var gravid, men havde kun fortalt min bedste veninde det (nåja, og Christian selvfølgelig). Haha, det var så skør en uge, hvor jeg bare forsøgte at få min familie samlet, så jeg kunne fortælle dem nyheden – jeg var lige omkring 20 uger henne og altså halvvejs gennem en graviditet. Én stor boble af lykke og forvirring <3

I november røg der en del gamle billeder på Insta – jeg var simpelthen så bevidst om den der lille topmave, der pludselig havde fået fart på. Det blev dog til lidt billeder alligevel, som fx det her, hvor jeg snedigt skjuler maven i en stor trøje eller det med buksedragten herover, hvor frakken blev strategisk placeret, mens Mia, der tog billederne, var sådan “hov, nu er der mave igen”  – de var altså ret sjove at skyde.

Efter nogle havde vi fået fortalt al familie om graviditeten og så kunne jeg endelig dele den med jer også. Jeg blev blæst bagover af søde og (med rette) undrende kommentarer og jeg er stadig så glad for, hvor søde I er til at komme med søde kommentarer og gode råd. Tusinde tak for det! Jeg forsøgte også at sætte lidt ord på hvordan man lige misser en halv graviditet (og her var I heldigvis også rigtig søde – tak igen!).

Derudover blev det til nogle ord om no-bullshit hudpleje, om at finde ud af sin stil, når man på et par uger vokser ud af alle sine bukser og så – helt urelateret til graviditeten – nogle bud på varme vinterstøvler.

(Og hey, se lige start-november-mave vs. slut-november-mave vs. nu. Shit mand!).

Rosinen i pølseenden (hvordan mon det udtryk opstod?). December. Måneden, hvor maven på ingen måde kunne skjules længere og hvor ingen længere var i tvivl om hvorvidt eg var gravid eller bare havde spist lidt rigeligt. Her begyndte jeg på en lille preggo-serie med ugentlige opdateringer hver søndag – I har taget ret god imod dem, og de er skide gode for mig at have som en fast ugentlig ting, så jeg husker at få skrevet nogle af alle de ting ned, der sker fra uge til uge.

Mine outfits bærer selvfølgelig præg af maven, men jeg synes faktisk, at der har været nogle skide gode nogle af slagsen i december. Det med den billige Teddy-frakke for eksempel – eller det her med den fine farvede frakke. Det blev også måneden, hvor jeg endelig tog mig sammen og gik til frisøren, og jeg er simpelthen så glad for det! Og så har jeg været i gang med at lure udsalg – blandt andet med nogle sneakers i fokus (for kan man nogensinde få for mange af dem? Jeg tror det næppe).

Og så har jeg fejret jul med familien – lillejuleaften iført det her (plus et par bukser det meste af dagen alligevel), og så juleaften i den fineste kjole. Sådan en preggomave kan i øvrigt anbefales i julen: Julemad eller baby? Ingen ved det.

 

Jeg er i skrivende stund rykket ned på svigerforældrenes gård, hvor Christian pusler med en hjemmelavet bedsidecrib mens jeg får arbejdet lidt på bloggen og klappet på skiftevis min mave og en flok islandske heste. Tempoet er skruet helt ned, solen har lunet mig helt igennem i dag og jeg er efterhånden ved at være klar til 2018. Året, hvor et menneske på størrelse med en juleand(!) på en eller anden måde skal ud af mig. Hvor to bliver til tre, og hvor jeg nok ikke får sovet så meget som normalt.

2017 har været hæsblæsende og 2018 bliver fantastisk – det er jeg helt sikker på.