Der er noget, jeg har glemt at fortælle

Såååeh. Det her skete altså. For et godt stykke tid siden endda – men det anede vi ikke dengang (eller for tre uger siden for den sags skyld). Det var faktisk først da jeg for under en måned siden begyndte at føle mig virkelig oppustet, at jeg fik taget en graviditetstest.

Resultatet kan i nok godt gætte jer til, og siden da er maven bare eksplotionsvokset! Maven, lykkefølelsen og taknemmeligheden.

Jeg er i uge 22 nu her – eller lige over halvvejs til de af jer, der heller ikke fatter et ord af det der #preggotalk. Jeg kan ikke passe nogle af mine bukser, en masse af mine overdele begynder at føles lige korte nok, og så bliver jeg simpelthen så hurtigt forpustet! Nåja, og så bøvser jeg en del lige pludselig. Haha. Men resten er en fest! Jeg lærer min krop at kende forfra hver eneste dag nærmest, og jeg er vild med den – den kan så meget og nu gror den et lillebitte menneske helt af sig selv. Det er da for vildt!

Den store historie om hvordan fanden man ikke opdager, at man er gravid, før man er halvvejs gennem graviditeten – den får I en anden gang.

Puh, jeg har glædet mig til at kunne fortælle jer det! Jeg har nærmest ikke kunnet skrive, siden jeg fandt ud af det – det har bare været den der helt store ting, der skulle fortælles om, før noget andet ligesom gav rigtig mening, så nu skulle der gerne komme et ordentligt flow herinde igen. Og som altid, må I endelige skrive, hvis der er noget bestemt, I er nysgerrige omkring!

Ellers må I bare have en fremragende aften – jeg er til event med en masse dejlige mennesker plus den lille, der kolbøtter rundt på indersiden af mig.