Sidste år på denne tid

Kender I det, hvor det på den ene side føles som om tiden flyver afsted – og på samme tid føles det som om, at sidste år er mindst hundrede år væk? Jeg røg lige et smut ned af Memory Lane (hvilket er liidt for nemt, når man har en blog), og shit mand – det er et helt år siden, at jeg blev cand.mag! Det satte altså nogle tanker i gang, så nu går jeg og brygger på et indlæg om at blive voksen og finde ud af, at det var man måske ikke alligevel. Jeg tror, at det kan være ret fint at læse, for de af jer, der enten lige er blevet færdige eller snart bliver det – og måske egentlig også for alle mulige andre, der lige skal lande på begge fødder.

Sidste år på den her tid havde jeg fået min første fuldtidsløn, og det var lidt en fest at prøve! Men old habbits die hard, og et af månedens bedste køb var udsalgsbomberen fra Weekday (som jeg har haft på stort set hver dag i den her uge).

Jeg tog også de her fine billeder med søde Nicoline, og de er faktisk nogle af mine yndlingsbilleder i bloggens historie – ikke helt så meget på grund af tøjet, men jeg synes altså, at jeg er ret fin på dem. Helt uden solbriller endda! Jeg må altså virkelig tage mig sammen, og smide de solbriller oftere – de er så nemme at gemme sig bag, men det virker på en måde virkelig dumt at gemme sig bag et par solbriller, når man stiller halvdelen af sit liv til frit skue på internettet. Altså helt ærligt, hva?

Sidste år lavede jeg i øvrigt også et flashback, og jeg kan konstatere, at oktober 2015 var noget lunere end i år, at mit hår var nicere (og at jeg måske nok burde gå kort igen), og at jeg også var bedre til at droppe solbrillerne dengang. Jeg degenererer.