Et forsinket postkort fra Barjols

Hold nu, for et hyggevejr i dag, hva? Sådan et vejr, der kalder på te i spandevis og en god bog – og på lidt blogtid selvfølgelig.

Jeg er i sommerhus i øjeblikket, og selvom jeg klart er mere til det terrassevejr vi har haft de sidste par dage, så er det også lidt hyggeligt at sidde i sofaen, kigge ud på regnen og gå feriebillederne igennem. Der er lidt forskelligt at tage af, men vi starter i Barjols i sydfrankrig.

Barjols som by er vist egentlig mellemstor, men den gamle, hyggelige bydel, som vi boede på toppen af, er virkelig ikke stor! Til gengæld er den fyldt med oliventræer og platantræer, skodder i solblegede, støvede farver, katte, der sover i solen og et væld af små fontæner i alle mulige udformninger, der sørger for et hyggelig lydtæppe af klukkende vand i det meste af byen.

Det er ti år siden, at vi besøgte byens for første gang, og der er virkelig ikke sket det store – se bare det nederste billede her (og watch our for Nana i blonder)) Det er stadig de samme kvinder, der serverer på sportscaféen. Byens ældre hiver stadig stolene ud på terrasserne, når middagsheden har lagt sig, for derfra kan man følge med i det meste. Pizzamanden taler stadig ikke et ord engelsk, og den lillebitte biograf formår somehow stadig at holde åben. Det er sådan et sted, hvor skuldrene lige ryger lidt længere ned hver dag – og så laver bageren muligvis verdens bedste croissant.

Vi ramte en uge med lige omkring 35 grader hver dag, så det var rimelig begrænset, hvor meget tøj jeg rent faktisk havde på – altså andet end badetøj selvfølgelig – men det blev da til et par smut ned i byen, og der er tøj alligevel at foretrække. Her er det (desværre) min lillesøsters kjole, som hun fandt til rundt regnet ingen penge i Forever 21. Jeg har ledt og ledt, og kan simpelthen ikke finde den nogen steder, men hvis en af jer skulle falde over den, så råb endelig op!

And on that note vil jeg vende tilbage til min bog og en ny kop te. Mols kan altså også noget, omend noget ganske andet end Provence.