20% på Asos - men kun i dag!

Sommerdrømme med procenter på

sommerdays

Reklamelinks: ananas, hat, kjole, sandaler, højtaler, håndklæde, taske, solbriller

Søndag på en mandag er altså et fremragende koncept, hvis I spørger mig. Jeg startede dagen ud med en løbetur i strålende sol, og havde uendelig meget lyst til at tage på stranden bagefter – altså lige indtil de der tunge, mørke skyer trak ind over Århus, ikke?

Tanken blev dog plantet, og da både Boozt og Andpants sendte mails ud med rabatprocenter, så var det altså sommertingene, der faldt i øjnene. Nåja, og den obligatoriske regnjakke fra Rains, selvfølgelig – ret oplagt med festivalsæsonen lige om hjørnet, og klart sjovere at købe på udsalg.

Kjolen er jeg helt vild med, og jeg kunne virkelig godt bruge noget mere af den slags tøj, der både er fint på kontoret og på stranden – måske jeg engang endda finder noget, der ikke sort? Hatten er jeg lidt splittet omkring: Jeg kunne virkelig godt tænke mig en af rent praktiske årsager såsom ikke at få solen lige i øjnene (og ansigtet), og ikke at blive svitset i hovedbunden – men jeg synes bare ikke heeelt, at jeg har lært at gå med hat, uden at føle mig lidt udklædt. Kender I det?

Der er sandalerne og solbrillerne nemmere – de stryger begge direkte ind i de fleste basisgarderober inklusive min. Desuden kan jeg godt lide tanken om et par sandaler, der ikke er 1) Birkenstocks eller 2) Adidas’ adiletter. Ahem.

Ogæææh… Lur lige håndklædet en gang – er det ikke fint? Jeg leder efter noget så spændende som et nyt badehåndklæde (ja, jeg kan godt selv høre det). Det på collagen er rigtig fint, synes jeg, men jeg kan ikke bestemme mig for om det skal være det, eller et rundt et. Jeg har nemlig brugt lidt for lang tid på Etsy, og Etsy er fyldt med både pæne og virkelig latterlige runde håndklæder, og ja, jeg kan stadig godt høre hvor underligt et emne det her egentlig er, haha! Men tjek lige pizzaen! Eller vandmelonen og donuten?! Og spejlægget! Eller min personlige favorit, burgeren… Hvad ville I gå efter?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20% på Asos - men kun i dag!