20% på ting man ellers ikke helt har råd til

Alle de der ‘årets første’…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg er et sommermenneske helt ind i sjælen – hvis jeg kunne leve min liv i bikini, shorts og t-shirt, så ville det være fint med mig. Men århmanner, der er altså også noget over foråret!

For et par uger siden havde jeg årets første læderjakkedag, jeg har også haft årets første dag uden tørklæde – og så har jeg haft årets første tur udenfor uden strømper <3. Og det føltes godt! Så kan det godt være, at min lillebror (den heldige bøf) sidder på Cuba og griner lidt af vores 13 grader, mens min lillesøster (den heldige bøf nummer to) nyder sommertemperaturen i San Francisco. Fair nok. Men der ér bare noget over de første ægte forårsdage!

Og hey, så kan jeg også bedre deale med heldig-bøf 1 og 2, når der kun er en uge til, at jeg smutter til Sunny California…

Den begynder virkelig at blive ægte nu, den tur jeg har set frem til siden efteråret. Vi har booket en del hoteller, et smut til Alcatraz, en guidet tur i Antelope Canyon, en hvalsafari i Monterey og en nat på Caesars Palace (det ser så fjollet ud – og godt. Men fjollet. Las Vegas-style, I ved). Jeg tager afsted på næste mandag, og jeg kan slet ikke vente! Årets første store rejse, haha.

Det eneste USA jeg har set er Santa Monica (og Disney Land) da jeg var 13, og det er alligevel lidt tid siden efterhånden, så gode tips og tricks modtages gerne – specielt til San Francisco, men vi skal også finde ud af, om vi skal have et trip down Memory Lane i Santa Monica eller om vi skal se San Diego, så erfaringer der må I virkelig også gerne byde ind med :)!

Og så skal jeg finde en hat (siger Antelope Canyon guiden), så gode hatteforslag er også hjerteligt velkomne. En kasket er nok det smarteste, men jeg er virkelig ikke et kasketmenneske…

Helt ude af kontekst har jeg i øvrigt opdateret min salgsprofil lidt, og det kunne være nice at få sendt afsted inden jeg smutter over atlanten, så fis lige derind, ikke?

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Get the look:
Adlinks: Weekday bomber jacket, Magasin knit, Zara trousers + shoes, Ray-Ban sunglasses, Núnoo bag*

_______

*gifted/gave

2 kommentarer

  • Cecilie H

    Misundelsen er stor herfra på din kommende rejse! Jeg vil sige, at San Diego klart er min favorit by i Californien. Jeg synes virkelig, at byen har det hele, og hvis du har tid, så er San Diego Zoo noget helt særligt. Den er virkelig smuk, stor, magisk og så har de panda’er, som bare var lykken for mig for et par år siden – klart et af de minder, der står stærkest i hukommelsen, på trods af at det var en lang roadtrip ned langs hele kysten og op igennem naturparkerne. Så hvis du har tiden, er San Diego uden tvivl en by, du skal se.

    Enjoy! Knus en glad fast læser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Wow, ja ok, du sælger byen ret godt :D! Haha. Min lillesøster har også lige været der og var ret begejstret! Det er bare en af de byer, jeg aldrig rigtig har hørt om, så det er så svært at forestille sig hvad den lige kan 😛 .. Måske den her måned også bliver ‘første gang i San Diego’ så :D!

      Tusinde tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20% på ting man ellers ikke helt har råd til