Perfekte uperfekte striber

Nyt gammelt og 3 rabatkoder

light grey8

Har jeg nogensinde fortalt jer, at min badass lillesøster er taget et smut til Californien for at tage et semester på Berkeley? Nåmen det er hun. Så jeg skal over og besøge hende. Jeg glæder mig allermest til at se hende selvfølgelig, men San Francisco, Las Vegas, Grand Canyon og alt det der, er også ret højt på listen. Juhu!

Desværre koster ting jo altså penge, og da jeg virkelig trænger til en heftig oprydning i garderoben, har jeg kombineret de to behov og oprettet en salgsprofil på Insta – nanabechsalg har jeg kaldt den, for så opfindsom er jeg. Alle priser er til forhandling, så hvis I sidder og tænker ‘aaah, det var lige en tyver for meget’, så finder vi nok også ud af det. Cashmeretrøjen på billedet her er blandt tingene derinde, og den står til små 200 kroner – ret fin pris, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg fylder på løbende, men er bare startet med de ting jeg 1) havde billeder af i forvejen og 2) kunne tage billeder af uden at forlade sofaen. I næste etape befinder sig blandt andet et par Levi’s shorts, et ur eller to og en masse(!) strik. Jeg har også et stak t-shirts, som jeg overvejer at smide op, men de sælges bare så billigt, at det næsten bliver fjollet med portoen også – alting kan selvfølgelig også afhentes i Århus C, så sig endelig til, hvis der er interesse for sådan noget også :).

Nåja, og de tre rabatkoder? Jamen det var til jer, der hellere ville købe noget nyt. Asos kører nemlig en af de der “køb for noget og spar noget”-kampagner: FEB100D giver 100kr rabat, når man køber for over 850kr, FEB200D giver 200kr i rabat, når man køber for over 1350 og FEB350D giver 350kr i rabat, når man køber for over 1650kr. I var en del, der klikkede ind forbi fra det her indlæg, så måske der skal lidt Cola i garderoben nu? Ellers er der røget rigtig fine forårsting ind, og jeg er faldet pladask for den her skjorte og de her bukser. Alle links er i øvrigt affiliate, så hvis nok af jer shopper Asos, så tjener jeg nok til en Cappuccino eller to i San Francisco, så slå jer løs.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Perfekte uperfekte striber