Siden sidst

Et lille projekt til stuen

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det er virkelig ikke meget, jeg har vist fra min ‘nye’ lejlighed (som jeg flyttede ind i i december sidste år, så ny og ny..).. Det er bare som om, at indretningen har været et meget større projekt her, end i min gamle lejlighed, og det føles stadig ikke færdigt. Man bliver nok aldrig rigtig færdig med indretning, men man kan alligevel være mere eller mindre på plads, synes jeg.

Nå, det kan bliver en længere ramble, det her – jeg ville faktisk bare vise jer lidt af min stue, hvor min nye gamle stol netop har fået selskab af de to metalbokse, som jeg fandt til Retroguld. Bordpladen er pt bare et skærebræt, haha – jeg skulle bare lige have en fornemmelse af det færdige projekt, men jeg tænker, at det bliver fedt. Desuden har jeg manglet noget opbevaring, og der kan ederbankme være meget i de her. Jeg tænker, at der skal bo en fin lampe på bordet, når 1) bordpladen er fundet og 2) lampen er fundet. Det bliver skide godt. Så mangler jeg efterhånden bare et gulvtæppe.

Der er Retroguld på Godsbanen i den her weekend (10-16), så smut forbi, hvis i har tid. Det var min første gang til Retrogulds loppemarked, og jeg var virkelig positivt overrasket over udvalget! Der er virkelig mange smukke ting, og så er standholderne rigtig dygtige til at sætte det hele lækkert op, så man virkelig kan fornemme potentialet. Der er enormt smukke møbler, hvis man har plads derhjemme – og ellers er der et helt vildt udvalg af keramik. Har i været fordi dernede?

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Siden sidst