En semi-maskulin klassiker

Levi’s denim jakke

levis denim jacket

Det er sjovt, som moden (næsten) altid kommer tilbage, ikke? Jeg var nok omkring 12 sidste jeg havde en cowboyjakke – det hed det dengang. Siger man stadig det? Cowboyjakke? Eller er det denimjakke? Det er lidt ligesom piratbukserne, der blev til culottes. Det er måske bare lettere at acceptere ‘gammel’ mode, når man ikke også skal deale med cowboys og pirater..

I hvert fald: 12-årige Nana ville nok mene, at den her jakke var lige stor nok og i øvrigt alt for lys – den jeg havde dengang var noget mere tight. Og to-farvet vist nok. Ret sej. Specielt parret med jeans med svaj. Jaer, jeg var ret sej dengang. Nana 25 år er til gengæld ret tilfreds med både vask og snit, så jeg glæder mig til at høre, hvad i synes om den!

Jeg har gået og leget med tanken om en denimjakke i et godt stykke tid efterhånden, men jeg synes, at det har været skide svært at finde den helt rigtige nuance og så var jeg ret meget i tvivl om hvorvidt jeg faktisk ville få det brugt, andet end på Northside.

Så hvad skete der? Jamen jeg fandt den her til Retroguld og jeg faldt for den lyse vask og det slidte, bløde denim med det samme. Den lugter stadig en smule af genbrug (så tips til at slippe af med den lugt modtages med kyshånd og god karma), men jeg er faktisk blevet rigtig glad for den! Den kom aldrig i brug på Northside, men bortset fra det, har de været brugt flittigt på det sidste. Pt er jeg stadig i babystep-fasen, hvor jeg parrer den med en masse sort – denim på denim ligesom i de gode gamle dage venter jeg lige lidt med, ok?

levis denim jacketlevis denim jacket

_______

Get the look:
Adlinks: secondhand levi’s denim jacket* (similar here), h&m trousers, adidas sneakers, núnoo bag*, ray-ban sunglasses, daniel wellington watch*

_______

*gifted

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En semi-maskulin klassiker