Stud it up

One year

For præcis et år siden i dag pakkede jeg de sidste ting, satte mig ind i min kærestes bil og stortudede hele vejen fra Risskov til Billund – og lidt til. Jeg var på vej til Barcelona. Helt alene! Ud i verden på ubestemt tid. Ny by, nye venner – måske? Jeg havde booket tre uger på en sprogskole, og det var det eneste jeg vidste. Jeg fortalte mig selv, at jeg altid kunne tage hjem efter de tre uger – eller før, hvis det blev nødvendigt. Og at det nok skulle blive en fed oplevelse. Men det at sige farvel, har jeg aldrig været god til, så den morgen i lufthavnen med min kæreste og mine forældre kan næsten stadig give mig tårer i øjnene ;)..

Men jeg kom afsted, og allerede da jeg sad i flyet mod København, begyndte jeg at glæde mig mere. Jeg landede i Barcelona hen på eftermiddagen og tog en taxa til den adresse jeg havde fået af sprogskolen, fandt receptionen på sjette sal (og bagefter elevatoren. suk). Fik udleveret min nøgle og så startede mit eventyr..

Jeg endte med at blive i Barcelona i lidt over to måneder og jeg har ikke fortrudt det et sekund! Det er nok de sjoveste to måneder af mit liv. Jeg fik nye, gode venner, som jeg stadig snakker med og prøver at ses med. Jeg drak spandevis af kaffe på Farggi (der endte med at give rabat, fordi vi var der dagligt).. Jeg sad i solen på Placa Real og spiste frisk frugt fra La Bouqueria. Sad på en anden hyggelig plads og spiste morgenmads-croissanter med ost og skinke. Så dræbermåger jagte, dræbe og æde(!) duerne på Placa Catalunya. Fulgte med i demonstrationerne over hele byen og ‘besættelsen’ af Catalunya. Nød solen ved Mare Magnum, på min lille altan og på stranden.

Noget af det alene, noget af det med venner og noget af det med familie, der besøgte mig.

Jeg besøgte Gaudís smukke park, Parc Guell. Jeg gik, sammen med en veninde, med i den største og mest festlige demonstration jeg i mit liv har set! Hvis der findes billeder derfra, burde jeg være let at finde – man skal bare kigge efter lyst hår.. Jeg var også oppe på bjerget Tibidabo og nyde udsigten og en kande sangria i aftensolen. Jeg så mennesketårne foran La Sagrada Familia. Jeg gik over Placa Catalunya i en blanding af måneskin og kunstig belysning. Jeg var inde og fejre FC Barcelona på Camp Nou, da de vandt Champions League.. Eller var det La Liga? Jeg solede mine ben og luftede mine ballerinaer på strandpromenaden. Og så blev jeg skidt på af en fugl. Det skete faktisk en af de allerførste dage.. Suk. Velkommen til? I det mindste lignede lorten et hjerte :)..

Ud over det, drak jeg utallige mojitos, havde uendeligt mange kampe med kombinationen sovesal+optaget badeværelse+solcreme.. suk. Og jeg læste mange, men ikke nok bøger på terrasserne ved Mare Magnum. Jeg gik mine (næsten daglige) runder i Zara og andet sjov highstreet. Jeg fejrede sankt hans (scary shit, med fyrværkeri i ben, mave og hovedhøje – og overalt!). Og dertil kommer alt det vi lavede på vores lille roadtrip ud af byen. Men det bliver ikke i det her indlæg – det er langt nok, tror jeg..

Det var et lille trip down memory lane, før jeg vender tilbage til en regnfuld eftermiddag i April – et lille år efter mit eventyr begyndte.

4 kommentarer

  • Maria

    Vildt at det allerede er et år siden…!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder fantastisk! Barcelona er og bliver min all-time-favorite storby! Jeg elsker i det hele taget Spanien og studerede et semester i Spanien (så jeg kan sagtens forstå hvordan du havde det da du skulle afsted!) – nogle af de bedste måneder i mit liv! Bliver helt nostalgisk, når jeg ser dine billeder – måske jeg snart skal lave et indlæg ligesom dit, så kan jeg få set alle mine egne billeder igennem 🙂
    Tak for et hyggeligt indlæg 🙂 og blog i det hele taget!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Også min! Der er i mit hovedet ingen byer over Barcelona. Det var virkelig kærlighed ved første blik, da jeg var der for første gang på studieturen i 2.g – det er ca. 3 år siden og siden da jeg har jeg været der 4 gange. Så fem i alt. Haha. Åh, jeg håber statistikken kan holde :D.

      Jeg havde det så hyggeligt med at kigge billederne igennem! Det er bare trip down memory lane når det er bedst <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stud it up