USA guide // Grand Canyon & Route 66

Læs også: Sequoia National Park | Death Valley | Antelope Canyon | Horseshoe Bend

Så kom turen til Grand Canyon! En af de største naturoplevelser, jeg nogensinde har haft. I ved – når man godt ved, at noget er stort, men man alligevel får en mental mavepuster over hvor vildt det faktisk er. Sådan en oplevelse var Grand Canyon. Der er Grand Canyon guide:

På vej dertil kørte vi af Historic Route 66 fra Kingman – det er altså også en oplevelse. Det meste er selvfølgelig bare vej som så mange andre veje, men der er bare noget historisk vingesus over den gamle vej. Derudover er byerne undervejs ret underholdende – vi holdt ind i Seligman, og det er ikke fordi man som sådan har lyst til at holde sin ferie der, men det er altså sjovt at opleve. 

Som I måske kan fornemme, er de ret glade for at gøre opmærksom på, at man altså er på Route 66. Her er ALT i souvenirs, en masse sjove bikertyper (som ham her), og full speed på old school amerikanske klichéer. Det var også her, jeg fandt min fine vindjakke frem – jeg faldt over den til Hello Vintage før jeg tog afsted, og den var altså for sjov til at lade hænge (min families bebrejdende blikke til trods). Og hey, jeg stak altså ikke voldsomt ud på Route 66. 

Nå. Vi drejede mod Grand Canyon lige før Flagstaff – ved Williams – og kom altså op til South Rim indgangen. Min far havde fået en helikoptertur i fødselsdagsgave, så mens han fik set det hele fra luften, ventede vi andre på jorden lige ved Grand Canyon Village. Jeg har muuuligvis fortrudt lidt, at jeg ikke tog med op – det var bare lidt mange penge – men årh, det så fantastisk ud på billederne! Det må blive næste gang.

Med far tilbage på jorden kørte vi ind i parken. Man parkerer et stykke inde, og så kører der forskellige shuttlebusser ud til en lang række udsigtspunkter – eller man kan gå derud. Vi havde et rimelig presset program, så vi hoppede på en bus ud til et af udsigtspunkterne, og så gik vi derfra langs kanten. Der er fine vandrestier hele vejen, men hvis man er højdeskræk er der helt sikkert steder, hvor det er mere skræmmende end smukt – de fleste steder er der intet hegn, så det er noget med lige at holde øje med, hvor man sætter fødderne. Og så vil jeg nok også anbefale lukkede sko.

Undervejs på vores lille vandring ud mod det yderste udsigtspunkt, gik solen længere og længere ned. Farverne gik fra de støvede gul-orange, over helt rød til blå-lilla, før solen til sidst forsvandt helt bag de flade table top bjerge. Min indre geolog (og min mor) havde det blandt andet ret vildt over de mange helt tydelige klippelag. Hold nu op, det var smukt!

Jeg vil på det allerallerkraftigste anbefale, at man har god tid til at vandre rundt i området – jeg kunne snildt have brugt en uge der, bare på at falde bagover over udsigten. Vi havde faktisk ikke planlagt at se solnedgangen derude, men tiden løb og det var simpelthen så sindssygt smukt et sted at se solen gå ned. Og ja, amerikanerjakken passede bedre til Route 66 end til Grand Canyons storslåede natur, men da solen begyndte at gå ned, blæste det altså en halv pelikan og så skulle man altså være et skarn, hvis ikke man tog sin vindjakke på, når man nu havde den med (og hey, den kan altså noget, den jakke. Siger det bare).

De udsigtspunkter, der lå på shuttlebussernes ruter er selvsagt temmelig turistbefængte, men bare det, at man går fra et punkt til det næste, sorterer en virkelig stor del fra. Det er blandt andet der, der gør, at jeg godt kunne tænke mig at komme tilbage, og hike lidt længere væk fra de primære turiststier. For naturen er altså helt speciel her.

 

Har I besøgt Grand Canyon? Og var der måske nogle af jer, der overnattede i parken – enten i hytte eller telt. Det vil jeg vildt gerne høre om!

Da vi kørte fra parken var solen helt væk, og på turen gennem skovområdet er der intet kunstigt lys i miles omkreds, så stjernehimmelen var simpelthen så vild! Vi holdt lige ind til siden og havde et moment med hovederne ude af vinduerne – men det kunne være ret fantastisk at bruge en hel nat med sin kæreste i den ene hånd og et glas vin i den anden.

I hvert fald: Grand Canyon er et sted, jeg skal besøge igen en dag.

 

---

Praktisk:

• Entré til Grand Canyon er 30$ pr. bil (for personbiler uanset hvor mange I er i bilen). Entréen betales ved indgangen til South Rim (eller en af de andre to indgange, hvis det er der, I er). Læs mere her.
• Et årskort til alle nationalparkerne koster 80$ – det kan hurtigt betale sig.
• Man parkerer bilen et stykke inde i parken, og derfra kan man enten gå eller hoppe på forskellige (gratis) shuttlebusser – vær opmærksomme på hvornår den sidste bus kører den dag.
• HUSK hvor du parkerede din bil. Bare husk det.

Læs også: Sequoia National Park | Death Valley | Antelope Canyon | Horseshoe Bend