Om glemte jakker og rejsedrømme

Det gik ellers lige så godt med USA guiden – men så kom sommeren, og et sted mellem den sydtyske motorvej og den franske riviera var det som om, at jeg glemte, at jeg faktisk var i USA i år. Det føles allerede som om det er hundrede år siden, at jeg kom hjem. Dengang – altså for små tre måneder siden, ikke – havde jeg fast kontorjob fra 8 til 16 og en tryg, stabil indkomst. Med andre ord er der altså sket virkelig meget på den private front, siden jeg kom hjem fra guds eget land.

Jeg mangler stadig guiden til både San Diego og San Francisco, og de kommer op i løbet af september. Har lige siddet og kigget nogle af billederne igennem, og oveni den helt vanvittige lyst til at smide alt og smutte afsted igen, så var billederne også en reminder om min fine, grønne læderjakke fra Minimum (reklamelink).

Min kæreste ryddede op i gangen for et par måneder siden, og det betød, at en del af mine jakker røg ind i skabet i soveværelset. Pladsmæssigt var det meget godt tænkt, men jeg er åbenbart meget “ude af øje, ude af sind”, når det kommer til overtøj, for jeg havde fuldstændig glemt den! Den er nu røget ud i gangen igen, så den kan blive en del af den daglige rotation, og jeg glæder mig helt til at have den på igen – selvom snittet er meget lig min bikerjakke, så er udtrykket på den her langt blødere, synes jeg. Og ret fint. Specielt nu imens sommergløden stadig sidder i kinderne.

Og hey, vil nogen ikke tage mig med til San Francisco igen snart? Eller Kroatien, hvor jeg var for præcis et år siden? Eller bare et eller andet spændende sted måske.