Udsalgsfavoritter og et ekstra sparetip

Om at vælge en sofa

sofa inspiration

Gamle læsere kan sikkert godt huske pallesofaen – den har fulgt mig fra min allerførste lejlighed, gennem min pæneste lejlighed og nu står den så i min nuværende lejlighed (som i meget snart får set lidt af). Gennem tiden har den haft tre forskellige former, for sådan en pallesofa er altså nem at tilpasse. Derudover er den sindssygt praktisk, fordi der bare er så meget plads – til computer, dyne, tallerkner og what not. Aaaall the space! Men det er altså bare lidt som om, at den fylder for meget i den nye stue. Eller også er vi bare blevet lidt trætte af den. Helt ærligt, jeg ved det faktisk ikke. I hvert fald er sofajagten gået ind.

Personligt er jeg ret vild med den blå i velour, men min kæreste nedlagde veto, før jeg overhovedet fik forklaret hvorfor den var sej. Vi har også luret på lidt forskellige lædersofaer á la den her, som Mia var så heldig at finde på DBA, men årh, der er svært altså! Der er nemlig også lige noget med den lidt gullige trægulv i lejligheden, der kalder på noget, der ikke er brunt… Derudover er der noget helt lavpraktisk med fjernsynets placering vs. hvor høje armlæn, der er smarte, hvis man skal kunne ligge ned og se tv (og det skal man). Det taler ret meget for en daybed, men nu har vi ligesom bare manglet ryglæn i fem år og det er altså lidt fjollet, så en kombination af den øverste sofa og den fine daybed i midten er nok i virkeligheden ret optimal for os begge.

Nu må vi lige se, hvor den lander. I hvert fald har vi fået snakket os ret godt ind på hvilken stil, vi ønsker os og lige bortset fra den blå velour-sag, er vi heldigvis ret enige. Det bliver i hvert fald minimalistisk, muligvis i grå, og vist nok noget med træben.

Møblerne er i øvrigt alle fra Sofakompagniet, som jeg er blevet ret lun på under jagten her.. Det er desværre  ikke spons – de laver bare pæne sofaer. Er der nogle af jer, der har erfaring med dem? Eller har i andre gode bud?

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udsalgsfavoritter og et ekstra sparetip