Mustardy – og et fremragende slut-udsalg!
Affiliate: ‘Fly Like An Eagle’ poster, leather jacket, t-shirt, knit
Nåmen det der med farver er altså officielt en ting for mig nu. Ikke en stor, stor ting, men en ting. T-shirten fra Gestuz’ udsalg landede herhjemme i fredags, og jeg er virkelig blevet glad for den! Jeg har stadig en idé om, at den bliver pænere, når min hudfarve er mere brun end blå, men stadig! Den var lidt et sats, men når så fin en t-shirt er sat ned fra 399 til 119 kroner, så er det værd at forsøge.
Og har I godt set Gestuz’ udsalg? Jeg havde fuldstændig misset det indtil min bedste veninde linkede til to forskellige jakker, som jeg herregerne vil have, men virkelig ikke bør købe nu. Gah. Læderjakken på collagen er for eksempel sat ned fra 4.499 til 1.349.. Den er (heldigvis) ikke tilbage i min størrelse, men puh, den er pæn. Og strikken havde jeg sgu nok købt, hvis jeg ikke allerede havde en, der ligner til forveksling (og i øvrigt har for mange grå trøjer helt generelt).
Plakaten overvejer jeg lidt i stuen, men den vil edermanme skille sig meget ud – skal lige regne ud om det er på den fede måde, eller om det bare bliver mærkeligt. Men der er altså noget med den der lidt sennepsagtige brækgule. Hvem skulle have troet det?
Ingen kommentarer endnu